FN-lande indgår klimaaftale efter dramatisk slutspurt

Indien fremlagde i sidste øjeblik et ændringsforslag, som lande var ærgerlige over. Men aftalen blev vedtaget

Sagen kort: Der er indgået en ny klimaaftale på COP26 i Glasgow

Sagen kort: Der er indgået en ny klimaaftale på COP26 i Glasgow
Følg Politik

Det blev dramatisk, da verdens lande lørdag aften vedtog en klimaaftale, der udfylder huller, der blev efterladt i Paris-aftalen fra 2015.

I slutminutterne, netop som COP26-formand Alok Sharma skulle til at banke aftalen på plads med sin lille hammer, kaprede Indiens klimaforhandler dagsordenen med et ændringsforslag.

En række lande klagede, men alle besindede sig. En aftale var vigtigere end flere stridigheder, med fare for at alle måtte forlade Glasgow uden en aftale.

- Jeg undskylder for, hvordan denne proces er foregået, siger Sharma og sunder sig et minuts tid.

Centralt for aftalen er en enighed om, at landenes reduktionsmål for 2030 skal skærpes senest ved udgangen af næste år.

Glasgow-aftalen vil formentlig også blive husket for, at man for første gang nævner 'fossile brændsler' i en FN-aftale - efter langvarige tovtrækkerier.

Klimaaftalen blev blandt andet til på baggrund af et samarbejde mellem de to rivaler USA og Kina, der i løbet af COP26 overraskede de fleste ved at mødes og efterfølgende præsentere en fælles klimaplan.

Et mangeårigt samarbejde mellem netop USA's klimaudsending, John Kerry, og Kinas klimaforhandler, Xie Zhenhua, var ifølge iagttagere afgørende.

Skærpelsen af 2030-målet er essentielt ifølge klimaminister Dan Jørgensen (S), som på COP26 af det britiske formandskab blev bedt om at agere mægler for at 'holde 1,5 i live' - altså temperaturmålet.

Var det ikke blevet vedtaget, ville det ikke længere være muligt at sige, at man arbejder for at begrænse temperaturstigningen efter det fastsatte mål fra FN-aftalen i Paris.

Dengang blev man enige om, at den skal holdes et godt stykke under 2 grader celsius. Og helst ikke højere end 1,5 grader. Den præcise tolkning skændes FN-landene stadig om.

Flere kritikere peger på, at teksten godt nok nævner fossile brændsler, men reelt undviger at træde olie- og gasproducenter over tæerne.

Alligevel anerkender de fleste iagttagere, at det er et stærkt signal om, at det er begyndelsen for enden for de værste CO2-syndere.

Teksten taler om en 'hurtig opbygning af ren energiproduktion og energieffektivitet'.

Herunder at landene skal skrue ned for kulkraft uden indfangelse af CO2 og 'ineffektiv statsstøtte til fossile brændsler'.

Nogle kritikerne mener, at teksten om fossile brændsler er geografisk skæv og tager hensyn til de rige lande i nord, mens de fattige lande i syd rammes hårdt.

Argumentet er, at kul efterhånden kun benyttes af de fattige lande, mens de rige lande har olie- og gasproduktion i stort omfang.

Aftalen er svag, mener kritikerne, da den kun henviser til at skrue ned for 'ineffektiv statsstøtte', hvilket ifølge kritikerne ikke forhindrer de rige lande i fortsat at producere til skade for hele kloden.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter