Først var det 'hygge': Nu har Mettes 'samfundssind' ramt udlandet

Mette Frederiksens opfordring til at udvise 'samfundssind' vækker opsigt i udlandet

Hvis man vækker danskere midt om natten, kan de fleste stadig huske, at statsminister Mette Frederiksen ville have os til at udvise 'samfundssind' under coronakrisen.

Under det historiske pressemøde i Statsministeriet 11. marts bragte hun første gang ordet i spil.

- Vi får brug for samfundssind. Vi får brug for hjælpsomhed. Jeg vil gerne sige tak til borgere, virksomheder, arrangører, frivillige organisationer - alle, der indtil nu har vist, at det er præcis det, vi har i Danmark - samfundssind, sagde Mette Frederiksen.

De seneste måneder har flere udenlandske medier også bidt mærke i vores 'samfundssind'.

Kan blive det nye 'hygge'
New York Post skriver således i dag under overskriften 'Det danske ord 'samfundssind' kan blive 2020's hotteste begreb'.

Der bliver sågar spekuleret i, om det kan blive en landeplage i USA på lige fod med 'hygge', som for alvor slog igennem sidste år.

Også BBC har noteret sig, hvordan samfundssindet har bidt sig fast i Danmark.

For at forklare, hvad begrebet dækker over, peger BBC blandt andet på, at flere store virksomheder har hjulpet med at producere udstyr til sundhedssektoren, Tivoli blev brugt som børnehave, og flere restauranter donerede mad til hjemløse.

Endelig fremhæves sammenhold og hjælpsomhed som nøgleord.

Se også: Et opkald fra Novo Nordisk har sparket opfinderlysten i gang hos coronaramt familiefirma

Hvad betyder det?
BBC har hentet hjælp hos Dansk Sprognævn for at forstå, hvad ordet mere præcist betyder.

'Det at sætte hensynet til samfundet højere end egne interesser,' lyder sprognævnets definition.

På engelsk får BBC det vredet til at blive noget i stil med 'community spirit' eller 'social mindedness'.

Hos Meny i Kalundborg kører man dobbelt så mange varer ud til kunderne som følge af coronakrisen. Her er chauffør Loui Schneider ved at gøre en leverance klar. Foto: Aleksander Klug Samfund Købmænd med coronaservice: Udvider åbningstid for ældre

931 kommentarer
Vis kommentarer