Annonce:
Annonce:

Første optræden siden retssag: - Det lugter af 2015

Donald Trump vendte meget hurtigt tilbage til genkendelige talepunkter under sit CNN-interview. Ifølge en USA-analytiker tyder noget på, at den tidligere præsident er upåvirket af sin nylige dom

Donald Trump lader for alvor op til det republikanske  primærvalg. Foto: Ben Brewer/Ritzau Scanpix
Donald Trump lader for alvor op til det republikanske primærvalg. Foto: Ben Brewer/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Mange amerikanske tv-seere fik nok en følelse af deja-vu under nattens Town Hall-interview med Donald Trump, hvor han gengav mange af sine klassiske valgkamps-talepunkter.

Interviewet var Donald Trumps første offentlige optræden siden den nylige retssag, hvor han blev dømt for overgreb. Det virker dog ikke, som om den tidligere amerikanske præsident var påvirket af dommen.

- Det tyder på, at Donald Trump har den samme 'playbook' som i 2016. Det er ikke en blødere Donald Trump, vi møder her, siger Mads Dalgaard Madsen, der er analytiker i amerikanske indenrigspolitiske- og kongresanliggender, til Ekstra Bladet.

Under interviewet, der blot var en time langt, nåede Donald Trump imidlertid at komme omkring en del emner.

- Han gentog alle de usandheder, han har gået i vælten med over det sidste lange stykke tid, fortæller Mads Dalgaard Madsen.

Annonce:

Donald Trump rundede både stormen mod Kongressen 6. januar, krigen i Ukraine og hans retssager, hvor han netop er blevet dømt i en af dem. Her bemærkede han blandt andet, at han aldrig havde mødt E. Jean Carrol, som han altså netop var blevet dømt for overgreb mod.

Trump-støtter stod klar i New Hampshire forud for Trumps optræden hos CNN for at byde ham velkommen. Foto: Joseph Prezioso/Ritzau Scanpix
Trump-støtter stod klar i New Hampshire forud for Trumps optræden hos CNN for at byde ham velkommen. Foto: Joseph Prezioso/Ritzau Scanpix
 

Politiserer retssager
På trods af at Trump 9. maj blev dømt for overgreb, tror Mads Dalgaard Madsen ikke, at den nylige retssag kommer til at påvirke ham på den korte bane.

- For det første så anker han sagen, så den først får sin konklusion om et godt stykke tid. For det andet er det jo bare én retssag af ud af rigtig, rigtig mange, siger Mads Dalgaard Madsen og fortsætter:

- På samme måde som Stormy Daniels-sagen bruger han denne til at sige, at det er politisk. Han prøver at politisere de her sager over for sine kernevælgere, som tror rigtig meget på det her. At retssagerne i virkeligheden bare er demokraterne, der prøver at få ham ned med nakken. At der ikke er noget hold i dem.

Mads Dalgaard Madsen tror derfor godt, at retssagerne indtil videre kan være til Donald Trumps fordel.

Annonce:

- Det begynder at lugte af 2015. Det er lidt den samme feeling, siger han og uddyber:

- At han bliver den her altdominerende figur, der bare suger alt oxygen ud af lokalet, så ingen af de andre har mulighed for at få en eller anden form for selvstændig politisk profil. Samtidig tør ingen at angribe Trump, og det skal man, hvis man gerne vil vinde det republikanske primærvalg.

Trump blev 9. maj frifundet for voldtægt, men dømt for overgreb på E. Jean Carroll. Foto: Ed Jones/Ritzau Scanpix
Trump blev 9. maj frifundet for voldtægt, men dømt for overgreb på E. Jean Carroll. Foto: Ed Jones/Ritzau Scanpix
 

CNN overrasker
Interviewet har også trukket mange overskrifter på baggrund af det ellers dårlige forhold mellem Donald Trump og TV-kanalen.

- CNN og Donald Trump har haft et forfærdeligt forhold til hinanden, så det er bemærkelsesværdigt i sig selv, at de holder den her Town Hall, fortæller Mads Dalgaard Madsen.

Både CNN-medarbejdere og politikere har ifølge The Independent været kritiske overfor, at tv-kanalen lægger platform til den tidligere præsident, men det har ikke stoppet dem.

- Noget tyder på, at den fight, som CNN og Donald Trump har haft, kommer dem begge til gode, siger Mads Dalgaard Madsen.

Det republikanske primærvalg afholdes februar 2024.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: