Fogh: - Med tungt hjerte

Poul Schlüter er en af de mest betydningsfulde personer i nyere dansk historie ifølge Anders Fogh Rasmussen

Joachim B: Sådan har Poul Schlüter ændret Danmark.

Det var en kombination af tidligere statsminister Poul Schlüters (K) politiske talent og personlige egenskaber, der muliggjorde en række forbedringer af dansk økonomi og gjorde Schlüter til en af nyere dansk histories mest betydningsfulde mennesker.

Sådan lyder eksstatsminister Anders Fogh Rasmussens (V) vurdering af sin forgænger og tidligere chef.

- Poul Schlüter er en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige personer i nyere dansk historie. Og hans folkelige og bredtfavnende person vil blive husket med stor respekt af hele Danmark, lyder det fra Fogh fredag.

- Han var en meget folkelig og bredt favnende person, hvilket hjalp ham til at holde sammen på sin koalition og skabe de nødvendige flertal i Folketinget, hvilket ikke altid var nemt.

Poul Schlüter blev i 1982 statsminister som den første fra Det Konservative Folkeparti. Han ledede forskellige regeringer indtil 1993.

Fra 1987 inkluderede det Anders Fogh Rasmussen i rollen som skatteminister. Schlüters tid i regering bør blandt andet huskes for en 'genopretning af dansk økonomi', hvis man spørger Anders Fogh Rasmussen.

- Han tog statsministerposten i 1982, da Anker Jørgensen gik af uden valg, og på en baggrund hvor den tidligere finansminister Knud Heinesen sagde, at vi var på vej mod afgrundens rand. Og det var virkelig situationen.

Fogh fremhæver særligt, at Schlüter lagde kronens værdi fast, efter flere år hvor kronens værdi var blevet nedskrevet, samt at dyrtidsreguleringen blev afskaffet.

Som et sidste element fremhæver Fogh starten på arbejdsmarkedsopsparingerne.

- Det var en radikal omlægning af dansk økonomisk politik, som skiftende regeringer har holdt fast i siden, siger Anders Fogh Rasmussen.

De svære beslutninger blev gjort mulige, fordi Poul Schlüter forstod at tilgodese sine koalitionspartnere. Venstres formand fra 1984 og dermed en af Schlüters nærmeste koalitionspartnere var Uffe Ellemann-Jensen.

Han husker særligt en historie fra dengang om Poul Schlüters indsats for, at De Konservatives ministre ikke skulle tryne de andre partiers ministre.

- Der går den der myte om, at han havde sagt til sine egne: Hvis I kommer og brokker jer over nogle af de andre, så er det dem, der får ret. Så I kan lige så godt lade være, husker Uffe Ellemann-Jensen og klukker:

- Det er meget skægt, for det siger noget om hans måde at styre tingene. Det var godt kørt.

Selv om der var hensyn til de andre partierne i regeringen, måtte Uffe Ellemann-Jensen som udenrigsminister også stå sammen med regningen om et af de helt store politiske kompromisser i Poul Schlüters regering.

For mens Schlüter havde opbakning fra De Radikale og dermed et flertal i Folketinget til sin økonomiske politik, dannede De Radikale et flertal uden om regeringen, der pålagde den en anden sikkerhedspolitik end dens egen.

- Det var beslutningen i regeringen, at vi ikke turde lade Socialdemokraterne komme tilbage til magten. Nu var vi lige ved at få styr på økonomien, siger Uffe Ellemann-Jensen.

- Så vi åd en utrolig masse. Og det var mig, der især måtte ud og forklare ude i verden. Det var sgu ikke let, men okay: Det var opgaven. Og vi var fælles om at tage ansvar for det.

Både Anders Fogh Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensen fremhæver, at De Radikale i 1988 gik med i Schlüters regering, og at Schlüter dermed fik brudt flertallet imod regeringen på sikkerhedspolitikken.

Begge de tidligere Venstre-formænd mener, at den udvikling var afgørende for, at Danmark senere fik det, der kaldes en aktivistisk udenrigspolitik med deltagelse i militære operationer i det daværende Jugoslavien og senere Afghanistan og Irak.

Efter Poul Schlüters fratræden som statsminister havde Danmark en socialdemokratisk regering frem til 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen og Venstre genvandt statsministerkontoret.

Den næste statsminister hed Lars Løkke Rasmussen (V), og han mindes hovedsagelig Poul Schlüter fra sin ungdom, men kalder ham 'en meget stor statsmand, der var den rigtige mand på det rigtige tidspunkt.'

- Da jeg var ung under Poul Schlüter frygtede vi ungdomsarbejdsløshed. Renterne var tårnhøje. Vi var faktisk som unge bekymrede for, hvad der skulle blive af os, siger Lars Løkke Rasmussen fredag.

- Det rettede han så op på sammen med Henning Christophersen (Venstres formand til 1984, red.).

Også Helle Thorning-Schmidt mindes fredag Poul Schlüter. På Instagram har hun skrevet:

- En statsmand er gået bort. Tak for at tjene vores land og turde tage de svære beslutninger.

OVERBLIK: Poul Schlüter var kendt for mindeværdige citater

Tidligere statsminister Poul Schlüter (K) døde torsdag i en alder af 92 år.

Den konservative politiker, der indtog Statsministeriet i 1982 og blev der frem til januar 1993, var kendt for sine finurlige citater gennem karrieren som politiker.

Her er et udpluk:

- Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.

Dette citat kom til at forfølge Poul Schlüter. Fra Folketingets talerstol proklamerede han i 1989, at der ikke var noget at komme efter i sagen om de tamilske flygtninge, hvis ansøgninger om opholdstilladelser var blevet stillet i bero af daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K). Nogle år senere endte den såkaldte Tamil-sag i Rigsretten, og i januar 1993 indgav Poul Schlüter regeringens afskedsbegæring.

- Jeg er ikke så konservativ, at det gør noget.

Dette citat brugte Schlüter til at signalere imødekommenhed og forhandlingsvillighed. Noget som han fik brug for, da han i 1974 blev formand for De Konservative, som dengang var i indre splid efter en stor tilbagegang ved jordskredsvalget i 1973. Senere kunne han også bruge citatet til at overbevise De Radikale om, at det ville være en god idé at lade de borgerlige komme til magten, da S-regeringen under statsminister Anker Jørgensen (S) var kørt fast i 1982.

- Ideologi er noget bras.

Der findes forskellige udlægninger af, hvad Poul Schlüter egentlig har sagt. Én version lyder, at han i et interview med Berlingske skulle have sagt 'ideologi er noget lort', men at det sidste ord blev ændret. En anden version lyder, at han sagde 'ideologi er noget bras' på et repræsentantskabsmøde hos De Konservative. Den sidste version blev uanset hvad hængende i bevidstheden hos danskerne.

- Det går ufatteligt godt.

I april 1986 kunne man læse følgende med store typer på forsiden af Berlingske: 'Schlüter gør status: Det går ufatteligt godt'. Citatet refererer til Danmarks økonomiske situation, som der var ved at komme bedre styr på. Senere samme år måtte Schlüter-regeringen imidlertid lave 'Kartoffelkuren', en økonomisk pakke, der skulle fremme opsparing og dysse ned for forbruget.

- Unionen er stendød.

Poul Schlüter kom med dette citat i 1986 om det europæiske samarbejde, som dengang stadig hed EF. Senere kom endnu flere lande med i EU-samarbejdet, men i et interview med Information i 1999, fastholdt Schlüter, at han havde ret.

- Dengang ville mange gerne have en føderation, men der skete et skifte midt i firserne, og retorikken blev dæmpet. Det mærkede man klart på topmøderne, sagde han dengang.

Kilder: Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Ritzau, Information.

OVERBLIK: Poul Schlüter var kendt for mindeværdige citater

Tidligere statsminister Poul Schlüter (K) døde torsdag i en alder af 92 år.

Den konservative politiker, der indtog Statsministeriet i 1982 og blev der frem til januar 1993, var kendt for sine finurlige citater gennem karrieren som politiker.

Her er et udpluk:

- Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.

Dette citat kom til at forfølge Poul Schlüter. Fra Folketingets talerstol proklamerede han i 1989, at der ikke var noget at komme efter i sagen om de tamilske flygtninge, hvis ansøgninger om opholdstilladelser var blevet stillet i bero af daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K). Nogle år senere endte den såkaldte Tamil-sag i Rigsretten, og i januar 1993 indgav Poul Schlüter regeringens afskedsbegæring.

- Jeg er ikke så konservativ, at det gør noget.

Dette citat brugte Schlüter til at signalere imødekommenhed og forhandlingsvillighed. Noget som han fik brug for, da han i 1974 blev formand for De Konservative, som dengang var i indre splid efter en stor tilbagegang ved jordskredsvalget i 1973. Senere kunne han også bruge citatet til at overbevise De Radikale om, at det ville være en god idé at lade de borgerlige komme til magten, da S-regeringen under statsminister Anker Jørgensen (S) var kørt fast i 1982.

- Ideologi er noget bras.

Der findes forskellige udlægninger af, hvad Poul Schlüter egentlig har sagt. Én version lyder, at han i et interview med Berlingske skulle have sagt 'ideologi er noget lort', men at det sidste ord blev ændret. En anden version lyder, at han sagde 'ideologi er noget bras' på et repræsentantskabsmøde hos De Konservative. Den sidste version blev uanset hvad hængende i bevidstheden hos danskerne.

- Det går ufatteligt godt.

I april 1986 kunne man læse følgende med store typer på forsiden af Berlingske: 'Schlüter gør status: Det går ufatteligt godt'. Citatet refererer til Danmarks økonomiske situation, som der var ved at komme bedre styr på. Senere samme år måtte Schlüter-regeringen imidlertid lave 'Kartoffelkuren', en økonomisk pakke, der skulle fremme opsparing og dysse ned for forbruget.

- Unionen er stendød.

Poul Schlüter kom med dette citat i 1986 om det europæiske samarbejde, som dengang stadig hed EF. Senere kom endnu flere lande med i EU-samarbejdet, men i et interview med Information i 1999, fastholdt Schlüter, at han havde ret.

- Dengang ville mange gerne have en føderation, men der skete et skifte midt i firserne, og retorikken blev dæmpet. Det mærkede man klart på topmøderne, sagde han dengang.

Kilder: Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Ritzau, Information.