For fjerde gang i historien: Offentlig høring om rigsretssag

De to diplomater Bill Taylor og George Kent bliver onsdag afhørt i Repræsentanternes Hus

Foto: Evan Vucci/AP
Foto: Evan Vucci/AP

Onsdag eftermiddag dansk tid er en høring i Repræsentanternes Hus i gang.

Her får offentligheden mulighed for at følge med, når to topdiplomater bliver afhørt om det telefonopkald med sin ukrainske kollega, Volodymyr Zelenskij, hvor præsident Donald Trump beskyldes for at have udøvet magtmisbrug.

Helt konkret beskyldes den amerikanske præsident for at have presset Ukraine til at finde snavs på Demokraternes præsidentkandidat Joe Biden og hans søn.

Kritisabel adfærd
Onsdag er USA's topdiplomat i Ukraine, Bill Taylor, og embedsmand fra udenrigsministeriet George Kent under afhøring i sagen om Trumps påståede forsøg på at lægge pres på den ukrainske præsident. Sagen kan ende i en rigsretssag mod præsidenten.

- Hvis det ikke er adfærd, der kan føre til en rigsret, hvad er så, spørger demokraten Adam Schiff, der er formand for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus

- Det er sandt, at den militærbistand blev genoptaget, men først da Kongressen undersøgte sagen, siger Schiff.

Han indledte onsdagens høring ved at læse flere af anklagerne mod Trump op.

Bliv klogere på sagen herunder.

Topdiplomat på talerstolen
Derefter var det Bill Taylors tur til at give sit vidnesbyrd. Han fortæller blandt andet, at han var forbavset over forløbet i dagen efter opkaldet i midten af juli 2017.

Især da tilbageholdelse af økonomisk bistand til Ukraine blev nævnt i en telefonsamtale 18. juli af en medarbejder fra afdelingen for administration og budget.

- Mod slutningen af et ellers helt normalt møde, sagde en stemme over telefonen, at hun var fra afdelingen for administration og budget, og at hendes chef havde bedt hende ikke at godkende nogen som helst udgifter til Ukraine indtil videre, forklarer Taylor.

- Som Kongressen ved, mener jeg, at det at tilbageholde bistand til gengæld for hjælp til en politisk kampagne i USA ville være skørt, tilkendegiver topdiplomaten også.

Donald Trump har gentagne gange kaldt sagen en 'heksejagt'. Præsidenten bakkes op af flere i det republikanske parti.

Det er en 'smædekampagne' og en 'tv-transmitteret teaterforestilling', siger republikaneren Devin Nunes ved indledningen af høringerne onsdag.

Trump deltager ikke i høringen, fordi han mødes med den tyrkiske præsident Recep Erdogan.

857 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere