Forælder til barn i institution fra TV2-dokumentar: - Alt var kaos

Længe før TV2 dokumenterer kritisable forhold i en københavnsk vuggestue, fortæller en forælder om samme oplevelser for år tilbage

26-årige Nicolai Høst beskriver, hvordan han oplevede hverdagen i en af de to institutioner, som TV2 for nyligt har haft adgang til med skjult kamera. Her er der tale om en institution på Vesterbro. Foto: Kristian Friis/TV 2
26-årige Nicolai Høst beskriver, hvordan han oplevede hverdagen i en af de to institutioner, som TV2 for nyligt har haft adgang til med skjult kamera. Her er der tale om en institution på Vesterbro. Foto: Kristian Friis/TV 2

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Mandag kostede afsløringer om massivt omsorgssvigt i flere daginstitutioner i København to medarbejdere jobbet.

Fyringerne sker i kølvandet på TV2-dokumentaren 'Daginstitutioner bag facaden', som bliver vist tirsdag aften.

Men en aktindsigt, som mediet er kommet i besiddelse af, viser, at hele 22 institutioner, der er omfattet kritikken i dokumentaren, allerede i 2017 var i kommunens søgelys, fordi de havde alvorlige problemer med at leve op til kvalitetskravene for børnenes omsorg og læring.

Se også: Før afsløring om kritisable forhold: Kommune sendte advarsler til forældre

Forældre forfærdet
Det er dog ikke den eneste advarsel om kritisable forhold, som er havnet på ledelsens bord i landets hovedstadskommune.

Mindst et forældrepar, som Ekstra Bladet har talt med, har nemlig klaget over forholdene i netop en af de to daginstitutioner, som tv-stationen har brugt skjult kamera i for at afsløre de grove metoder, som bliver taget i brug over for børnene.

I et klip, som TV2 har offentliggjort på Facebook, hører man eksempelvis et grædende barn skrige på sine forældre, hvortil pædagogerne vredt svarer, at 'du skal tie stille nu', og 'du er en kæmpe egoist'.

26-årige Nicolai Høsts datter, Ellinor, blev i 2017 tilbudt en plads i den pågældende vuggestue i Sydhavnen, men det syn, der mødte forældreparret, da de skulle aflevere datteren, var dybt foruroligende.

- Allerede da vi afleverede hende første gang, kunne min kæreste og jeg efter blot få minutter mærke, at det her ikke var godt. Alting var kaos, og jeg syntes ikke, at der var nogen som helst struktur, indleder han til Ekstra Bladet.

- Pædagogerne virkede ligeglade med deres arbejde. Da min datter skulle ind på en stue for at være med til at lege, var der kun én pædagog til rigtig mange børn. Der kommer senere en anden medarbejder ind på stuen, men de sidder begge ved bordet og giver kun opmærksomhed til få børn, mens resten farer rundt, og flere af dem er meget kede af det.

Se også: Ansatte på daginstitutioner fyret efter skjult kamera

Klagede til kommunen
Derfor valgte Nicolai Høsts kæreste allerede efter to timer under næste besøg i vuggestuen at sige stop og tage datteren Ellinor med hjem igen.

- Vi får en mavefornemmelse af, at de slet ikke bruger tid på alle børn, og det var sindssygt ubehageligt. Da vi går ud derfra, siger jeg til min kæreste, at jeg ikke bryder mig om det her, og at de ansatte virker meget ligeglade. Min kæreste havde så ondt i maven, at hun hentede vores datter, og derefter valgte vi at tage hende ud og skrive til kommunen, fortæller den 26-årige far.

I brevet til Københavns Kommune forsøgte forældreparret at tydeliggøre, hvilke bekymrende forhold de blev mødt med i daginstitutionen, men kritikken blev hurtigt fejet af bordet.

- De ringede til os, men de tog det slet ikke seriøst. Når man så ser den samme pædagog fra dengang vi var der i den nye TV2-dokumentar, ryster man jo på hovedet, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Udsnit af tilsynsrapporten fra vuggestuen, som TV2 gennem aktindsigt har fået fingrene i. Screendump
Udsnit af tilsynsrapporten fra vuggestuen, som TV2 gennem aktindsigt har fået fingrene i. Screendump

Indkaldt til forældremøde
Ekstra Bladet har også talt med en bekymret mor til et af de børn, der pt. er indskrevet i samme vuggestue. Hun fortæller, at der mandag aften var indkaldt til et forældremøde, hvor institutionen ville oplyse om situationen.

Kvinden, som ønsker at være anonym, forklarer, at hendes datter ofte gemmer sig for de andre børn, når der opstår konflikter, og at hun har svært ved at sidde stille eller deltage, når der leges.  

Hun er rystet over, at vuggestuens ledelse flere gange har oplyst, at hendes datter har det fint, men forsømt at fortælle, hvordan det i virkeligheden forholder sig.

Ekstra Bladet har været i kontakt med den omtalte vuggestue, der henviser til pressechefen, der endnu ikke er vendt tilbage.

Kræver handling
Børne- og ungdomsborgmester i København Jesper Christensen (S) erkender dog over for Ritzau problemer i den omtalte institution, men forsikrer, at kommunen har sat ind og skærpet handleplaner.

- De klip, som TV2 har vist, er ikke ting, der skal løses med handleplan. Der skal sættes ind, lige så snart det dokumenteres. Så det er jeg glad for, der også er gjort i den konkrete sag, siger Jesper Christensen.

Hos oppositionen er man fra Enhedslisten og SF's forfærdet over detaljerne, der kommer frem i dokumentaren.

- Man kommer ikke udenom, at der skal kontrol til, når der er bekymring for en institution. For det bør slet ikke foregå, siger Pia Olsen Dyhr eksempelvis.

Begge partier kalder på mere tilsyn i kommunens daginstitutioner.

Se også: Ansatte på daginstitutioner fyret efter skjult kamera

144 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere