Forfærdede: - Vi forlader Trump-kulten nu

Flere tidligere Bush-støtter har nu valgt at forlade Republikanerne. Det sker i protest mod 'Trump-kulten'

Sagen kort: Højdepunkter fra Joe Biden og Kamala Harris' indsættelsesdag

Donald Trump er en mand, der deler vandene.

Også hos Republikanerne. Ifølge Reuters har flere tidligere medlemmer af George W. Bushs administration valgt at forlade partiet i protest mod den tidligere præsident.

- Det Republikanske Parti, som vi kender det, eksisterer ikke længere. Det bliver nu kaldt for Trump-kulten, siger Jimmy Gurulé, der var viceminister for Treasury for Terrorism and Financial Intelligence under Bush-administratioinen

Samtidig fortæller en anden af Bushs disciple, Kristopher Purcell, at mellem 60 og 70 tidligere Bush-folk har gjort det samme.

Artiklen fortsætter under billedet ...

George W. Bush sammen med sin kone til Trumps indsættelse. Den tidligere præsident har gjort det klart, at han aldrig har været Trumps største fang. Foto: Ritzau Scanpix.
George W. Bush sammen med sin kone til Trumps indsættelse. Den tidligere præsident har gjort det klart, at han aldrig har været Trumps største fang. Foto: Ritzau Scanpix.

Trump kan blive smidt ud af sit hjem

Her er Trumps nye politiske plan

Forfærdede
Det sker i forfærdelse over, at mange Republikanere afviser at tage offentligt afstand fra Donald Trump i kølvandet på angrebet på Kongressen 6. januar.

Forperson for Republikanerne, Ronna McDaniel, har ikke ønsket at kommentere flugten fra partiet. Hun har blot henvist til et interview med Fox News, hvor følgende blev sagt:

- Vi har lidt udfordringer i øjeblikket. Men vi kommer igennem det sammen. Det skal vi, sagde hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dolker Trump i ryggen

Trumps svigersøn nomineret til Nobels fredspris

Trumps nye plan
Donald Trump har i sidste uge løftet lidt af sløret for sine fremtidsplaner.

Efter lang tids ro var der natten til fredag dansk tid igen lidt lyd fra den tidligere præsident..

Her mødtes han med mindretalslederen i Repræsentanternes Hus, republikaneren Kevin McCarthy, i Mar-a-Lago.

De to prominente herrer talte blandt andet om Det Republikanske Partis fremtid, hvor Donald Trump lovede at hjælpe til. Det fremgår af en erklæring fra Trump-lejren.

- I dag (torsdag, red.) forpligtede præsident Trump sig til at hjælpe de valgte republikanere i Repræsentanternes Hus og Senatet i 2022, siger McCarthy i erklæringen, hvor det samtidig er beskrevet, at de to parter diskuterede mange forskellige emner.

'Præsident Trumps popularitet har aldrig været større end i dag, og hans støtte betyder mere end nogen andens', skriver Trumps egen organisation Save America PAC.