Annonce:
Annonce:

Forfulgt brexit-konge: Jeg frygter for mit liv

Nigel Farage plaget af dødstrusler og overvejer at emigrere

Brexit-kampagnens frontfigur Nigel Farage har igen påkaldt sig stor vrede hos aggressive modstandere efter sin begejstrede støtte til Donald Trump. Her mødes de to politiske venner under et valgmøde i august i Mississippi. Foto: AP
Brexit-kampagnens frontfigur Nigel Farage har igen påkaldt sig stor vrede hos aggressive modstandere efter sin begejstrede støtte til Donald Trump. Her mødes de to politiske venner under et valgmøde i august i Mississippi. Foto: AP
Annonce:
Følg Politik

Dødstrusler hagler ned over den britiske brexit-kampagnes kontroversielle frontmand Nigel Farage.

Det gør de i et omfang, som får den 57-årige finansmand og konservative politiker med sæde i Europaparlamentet og far til fire til at overveje, om han skal emigrere til USA med sin familie.

For få dage siden blev Nigel Farage igen udsat for trusler om vold under en privat bytur i Londons natteliv.

- Jeg frygter for mit liv. Måske tager det af igen, måske ikke. Men som det er nu, kan jeg ikke længere tage en tur på pub omkring Westminster (hjemsted for det britiske parlament, red.). Det kan jeg simpelthen ikke, forklarer Nigel Farage i et interview i går i den britiske avis Sunday Express.

Annonce:

Nigel Farage forklarer, at de hadske angreb og trusler er blevet så voldsomme, at han ikke kan forlade sit hjem i London uden at være pakket ind i sikkerhedsvagter og andre foranstaltninger, som kan holde de mest aggressive modstandere væk.

Familien måtte flygte
Personforfølgelsen var allerede dramatisk under den britiske folkeafstemning, der endte med, at en majoritet af de britiske vælgere vendte ryggen til Storbritianniens medlemskab af EU.

Nigel Farage oplevede sidste år, at hans familie blev jaget ud af en bus og angrebet under en køretur under brexit-kampagnen, og det var en væsentlig årsag til, at han umiddelbart efter sejren trak sig tilbage som Ukip-bevægelsens lederskikkelse.

Britiske Bruxelles-hadere har også misbrugt EU-midler

I et par tilfælde forsøgte demonstranter at smugle knive ind, da de opsøgte hans hovedkvarter, og selv om truslerne næppe var mere end sympbolske, gjorde de stærkt indtryk.

Brexit-kongen hævder, at han reelt frygtede for at blive henrettet. Han besluttede derfor, at han nu ville sænke profilen og bruge mere tid på lystfiskeri, cricket og familiehygge.

Annonce:

Provokerende opbakning
Men under og efter en rejse til USA i præsidentvalgkampens hede smadrede Nigel Farage effektivt sine egne planer om at undgå provokationer og beskytte sig selv og sin familie.

Nigel Farage blev den første britiske politiker til at ønske Donald Trump tillykke med valgsejren. Han benyttede også lejligheden til at udtrykke forståelse for Trumps ambitioner om at beskytte USA's grænser mod mexicansk indvandring med mure og gøre livet surt for muslimer 'over there'.

Tæt med Trump
De to politikeres relationer er blevet så tætte, at Trump for få dage siden udsendte en tweet, hvori han konstaterede, at Nigel Farage ville 'do a great job' i stillingen som ny ambassadør i USA. Det udløste en vred afvisning fra premierministerens stab. Men bragesnak eller ej, så lykkedes det igen at provokere Nigels Farages modstandere.

Bedre er det ikke blevet af, at Nigel Farage op til det franske valg har udtrykt sin utvetydige opbakning til det EU-kritiske højrefløjsparti Front Nationals præsidentkandidat Marine le Pen.

- Jeg kender hende. Hun er meget målrettet, fantastisk på tv. Jeg mener, virkelig fantastisk, sagde Nigel Farage, og så toppede han igen sine fjenders dødsliste.

Nigel Farage blev i dagbladet The Times udnævnt til 'årets britiske politiker' i 2014.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: