Forhandlinger i stå: Det kan en storkonflikt betyde

Skulle Danmark blive ramt af en storkonflikt vil dele af samfundet gå i stå

Her ses lærerne under lockout'en i 2013 (POLFOTO)
Her ses lærerne under lockout'en i 2013 (POLFOTO)

Truslen om, at de offentlige ansatte vil strejke i april er kommet faretruende skridt tættere på. Det sker efter, at forhandlingerne mellem de offentlige ansattes fagforeninger og innovationsminister Sophie Løhde (V) og Michael Ziegler fra Kommunernes Landsforening om en ny overenskomst brød sammen fredag.

Opnår parterne ikke til enighed inden 28. februar, så vil det være lovligt for arbejdstagere at varsle en kommende strejke. I Danmark er det kun lovligt at strejke i forbindelse med overenskomstforhandlinger. I den periode må arbejdsgivere også lockoute deres ansatte.

Det er et spil for dem
Ifølge professor i samfundsvidenskab Bent Greve, så skal der ske meget, før der kommer en strejke eller lockout i april.

- Hvis parterne ikke kan blive enige, så vil der komme en forligsmand på banen. Han vil gå ind og forsøge at lave en mægling og mælingsskitse. De stridende parter er langt mere villige til at indgå forlig, når de kommer til det punkt. Det er lidt et spil for dem, fortæller Bent Greve til Ekstra Bladet.

Før de offentlige ansatte kan strejke, eller blive lockoutet, så skal de have noget at strejke over. Det kan de først få, når der er et konkret overenskomst forslag på bordet. Dette forslag skal til en urafstemning hos fagforbundene, og bliver det så stemt ned, så vil nogle offentlige institutioner stå gabende tomme.

Det slås de om

Der skal forhandles nye aftaler på plads for 745.000 offentligt ansatte, hvis nuværende overenskomster udløber 1. april.

Fredag meddelte arbejdstagerne på den statslige side, at de betragter forhandlingerne som brudt sammen.

Et centralt forlig for det statslige område skulle ellers sætte de økonomiske rammer for de nye overenskomster også i kommuner og regioner.

Især tre temaer gør det svært for forhandlerne at nå hinanden. Læs om knasterne her:

Løn:

* De offentligt ansatte kræver mærkbare lønstigninger, men det er på forhånd blevet afvist af arbejdsgiverne.

* Parterne er uenige om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.

* En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten "skylder" for tidligere lønstigning. Derfor kan de ikke gå med på lønmodtagernes krav om lønstigninger.

* Innovationsminister Sophie Løhde (V) er ny topforhandler for arbejdsgiverne i staten og indledte forhandlingerne med at slå fast, at de offentligt ansatte allerede havde fået for store lønstigninger.

* Det førte blandt andet til en kampagne på de sociale medier, hvor blandt andet sygeplejersker lagde deres lønsedler frem.

Frokostpause:

* Spørgsmålet om frokostpausen kommer efter en længere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repræsentanter for lønmodtagere i staten og arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen.

* Lønmodtagerne mener, at retten til betalt frokostpause er og skal være en del af overenskomsten.

* Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været kutyme på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte frokostpause.

Lærernes arbejdstid:

* Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013.

* Men forud for de kommende forhandlinger har organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner gjort det klart, at de bakker op om krav fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale.

* De ville ikke forhandle med arbejdsgiverne på deres områder, før der var udsigt til, at lærerne får en arbejdstidsaftale på plads.

* Der er ikke præsenteret nogen arbejdstidsaftale endnu, men parterne genoptog forhandlingerne 22. januar.

Kilder: "Tre gordiske knuder eller bare bump på vejen", analyse af optakt til overenskomstforhandlingerne af Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand, FAOS, Københavns Universitet, Ritzau.

 

Konsekvenserne
Det er ikke alle institutioner og hospitaler som vil lukke ned i april, hvis der er ikke blevet lavet en overenskomst inden. Skulle man få akut brug for lægehjælp eller en operation, så vil det stadig være en mulighed.

- Der vil stadigvæk være personale på hospitalerne, men ikke så meget som man er vant til. Ingen plejehjem eller omsorgssteder vil lukke helt ned. Men nogle skoler, uddannelsessteder og daginstitutioner vil lukke helt, fortæller Bent Greve.

Fredag havde FOA deadline i forhold til at udpege de arbejdspladser der skal strejke. Fagforbundet melder ud, at det hovedsagligt er indenfor ældrepleje og daginstitutioner, at der vil blive strejket, og at det vil ramme alle landets kommuner.

- Vi vælger en relativt beskeden konflikt på mellem 10 og 15 procent af medlemmerne, siger formand for FOA, Dennis Kristensen, til Ritzau.

Kommer der en storstrejke, så bryder den offentlige institution ikke sammen. Folk kommer ikke til at bo med affald liggende på gader og stræder, og der vil stadigvæk blive udbetalt penge fra det offentlige.

- Folk skal ikke blive bekymrede for, om det vil få indflydelse på deres udbetalinger fra det offentlige vil stadig ske, da den slags jo for det meste er styret digitalt. Der vil også være daglig renovation, da det ellers vil kunne udgøre en sundhedsrisiko, udtaler Bent Greve.

De siger de om konflikten

- Vi har været meget klare i mælet om, hvad der skal til for at indgå en aftale: Danmark er heldigvis kommet ud af den økonomiske krise. Det skal statens ansatte også mærke, ligesom de accepterede smalle aftaler ved de sidste tre overenskomster under krisen. Derfor skal statens ansatte have mere i løn. Og den betalte spisepause skal sikres, efter Finansministeriet har skabt usikkerhed om den. Det har vi ikke set nogen vilje til fra arbejdsgiverne.

- En konflikt er ikke vores ønskescenarie. Hvis den var det, havde vi ikke brugt seks døgn og en rigtig lang optakt på at skabe mulighed for at indgå en aftale. Vores mål er stadig at få en god aftale, som sikrer en velfungerende statslig sektor med rimelige vilkår for de ansatte, siger Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesorganisation til ritzau.

- Vi ønsker ikke en konflikt. Vi ønsker at samarbejde om at understøtte en attraktiv statslig sektor, og vi er konstruktivt gået ind i at finde løsninger på ministerens krav, f.eks. om decentral og individuel løn. Overenskomstforhandlinger kræver, at begge parter giver og tager. Men nu, hvor der er der økonomisk fremgang i Danmark, skal det naturligvis afspejle sig i de offentlige overenskomster. Vores medlemmer fortjener et fair løft i lønnen, og at der bliver skabt tryghed om overenskomstvilkår som den betalte spisepause”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

- Sammenbruddet skyldes, at regeringen insisterer på, at de offentligt ansatte skal have lavere lønstigninger end de privatansatte. Regeringen sender dermed et klart signal om, at den betragter sygehusene og den øvrige offentlige sektor som et B-arbejdsmarked. Det har gjort det umuligt at nå et forhandlingsresultat. Der er opsving i Danmark, og det skal afspejle sig i et OK18-resultat,” siger Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger, og Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen og Foreningen af Speciallæger.

17. februar fortalte FOA, at de har overført 100 millioner til deres strejkekasse, så der er råd til at lade deres medlemmer strejke.

Tilbage i 2013, da de offentlige ansatte lærere blev lockoutet fra deres arbejdspladser, var det Kommunernes Landsforening der havde bestemt det. Konflikten stod på i næsten en måned, inden daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt blandede sig og ved lov tvang lærerne tilbage i skolerne.

Siden da, der har lærerne ikke haft en overenskomst, men arbejdet under en arbejdstidslovgivning, og det ønsker de at få ændret.

I følge kommunernes topforhandler ved overenskomstforhandlingerne, Michael Ziegler, mødes parterne igen søndag, og han er forsigtig optimist, selv om forhandlingerne med de statsansatte brød sammen fredag,

- Det er klart, at det ikke gør vores forhandlinger lettere. Men det er ærgerligt at konkludere, at vi ikke kan nå et resultat. Jeg vil gerne appellere til, at vi ikke drager forhastede konklusioner. Vi er fortsat klar til at forhandle, siger han til Ritzau.

300 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere