Forligsmanden udsætter de varslede konflikter to uger

De varslede konflikter det offentlige udsættes i yderligere to uger

Gense Sophie Løhde præsentere lockouten og hvilke områder, den ville ramme

Forligsmand Mette Christensen har onsdag besluttet at udsætte de varslede konflikter på det offentlige arbejdsmarked, oplyser Forligsinstitutionen.

- Som forligsmand bestemmer jeg hermed, at de varslede arbejdsstandsninger udsættes i to uger, lyder det i en pressemeddelelse fra Forligsinstitutionen underskrevet af Mette Christensen.

Beslutningen er taget efter overenskomstforhandlingerne på det statslige område har været i gang det meste af onsdagen. Forhandlingerne fortsætter ifølge TV2 News lørdag.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Meninger Engell: Alle har spillet fallit, hvis konflikten kommer

Dermed kan der tidligst udbryde strejke den 22. april og lockout den 28. april.

Alternativt kan forligsmanden inden for de to uger erklære, at forhandlingerne er afsluttet uden resultat, hvorefter strejke og lockout kan udbryde på femtedagen efter erklæringen.

Mandag mødtes kommunerne med repræsentanter for deres ansatte. Tirsdag var det i regionerne regi, der blev forhandlet.

Forkert af Løhde
Hos en af hovedpersonerne i forhandlingerne, formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, ønsker man ikke gå ind i de konkrete forhandlinger.

Innovationsminister Sophie Løhde er chefforhandler for staten. Foto: Ritzau Scanpix Politik - 28. mar. 2018 - kl. 22:01 Løhde: Jeg har strakt hånden markant frem i dag

- Vi har en udvidet tavshedspligt i forbindelse med de her forhandlinger, og den tager jeg meget alvorligt, så jeg har ikke lyst til at kommentere på de konkrete forhandlinger.

- Mette Christensen er en meget erfaren og respekteret forligsmand, så hvis hun vurderer, at de to ekstra uger kan være med til at forhindre en konflikt, hvilket jo er hendes opgave, så respekterer det, siger Anders Bondo Christensen.

Sophie Løhde sagde i morges, at hun havde en udstrakt hånd med til jer i dag i form af noget mere i lønningsposen. Er det dét, der har skubbet forhandlingerne fremad?

- Det vil jeg ikke kommentere, og jeg synes faktisk, det er lidt forkert, at Løhde på den måde går ud og siger det i pressen jævnfør den udvidede tavshedspligt omkring forhandlingerne, som jeg nævnte før.

Meget tilfreds
KL's topforhandler, formand for Løn- og Personaleudvalget Michael Ziegler (K), er glad for aftenens udsættelse.

- Vi er meget tilfredse med, at forligsmanden har besluttet at udsætte konflikten. Det må være realistisk, at vi nu – med lidt ekstra tid til rådighed – kan få enderne til at nå sammen, udtaler Michael Ziegler i en pressemeddelelse.

- Jeg kan i hvert fald garantere for, at vi i KL vil gøre alt, hvad vi kan for at indgå et forlig.

Parterne mødes igen til forhandlinger lørdag.

Forligsmand Mette Christensen mæglede også tilbage ved konflikten mellem KL og lærerne i 2013, hvor hun her ses.
Forligsmand Mette Christensen mæglede også tilbage ved konflikten mellem KL og lærerne i 2013, hvor hun her ses.
 

225 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere