Forstå sagen: Det har Trumps eks-advokat erkendt i retten

Trumps tidligere advokat Michael Cohen har indgået aftale med anklagemyndigheden. Samtidig hævder han, at han fik direkte ordrer af Donald Trump

Michael Cohen forlader retten i New York efter at have tilstået adskillige forbrydelser. (Video/redigering: AP/Mikkel Cramon)

Tirsdag 21. august 2018 skulle vise sig at blive et særdeles dramatisk døgn i amerikansk politik.

Ikke alene er Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort blevet kendt skyldig i blandt andet skattesvindel og banksvindel, men også Trumps tidligere advokat, Michael Cohen, viser sig at have forbrudt sig mod landets love. Han har nemlig indgået en aftale med anklagemyndigheden, hvor han erkender sig skyldig mod at få nedsat straf.

Se også: Trumps kampagnechef dømt: - Han er en god mand!

Og sagen har for alvor sat gang i gløderne under Donald Trumps stol, da Cohen selv hævder, at han blev beordret af Trump til at begå dele af de forbrydelser, han er anklaget for.

Herunder kan du få et overblik over sagen, som Michael Cohen altså har erkendt sin involvering i.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Problemer for Trump
Selvom Cohens mellemværende med skattemyndighederne ikke har nogen betydning for Donald Trump, kan aftalerne med de to kvinder, der hævdede at have haft en affære med ham, vise sig at skabe større problemer for præsidenten.

Michael Cohen forklarede nemlig under sin indrømmelse, at han 'i samarbejde med - og efter ordrer fra - en kandidat til et offentligt embede' arrangerede betalinger til to kvinder for at få dem til at tie stille 'med det principielle formål at påvirke valgresultatet'.

Trumps tidligere advokat, Michael Cohen, tilstod tirsdag i retten i New York, at han brød loven, da han på Trumps vegne betalte to kvinder for at tie om en formodet affære. Foto: AP Politik - 22. aug. 2018 - kl. 02:11 Trumps advokat tilstår: 'Kandidat' beordrede mig til det

Selvom Cohen under retsmødet ikke nævnte Donald Trump ved navn, har hans advokat, Lanny Davis, på et efterfølgende pressemøde ekspliceret, at det var Donald Trump, der skulle have beordret ham til at betale de to kvinder.

På trods af at Donald Trump altså beskyldes for en særdeles grov lovovertrædelse, kan han ikke umiddelbart selv blive genstand for en efterforskning og eventuel sigtelse, så længe han sidder ved magten. Det vil nemlig kræve, at Kongressen bliver enige om at indlede en rigsretssag mod ham og fjerne ham fra magten.

195 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere