Forsvaret får halvanden milliard kroner til Arktis

Et bredt flertal i Folketinget styrker indsatsen i Arktis og i Nordatlanten store droner og overvågning

Forsvarsminister Trine Bramsen og partierne i forsvarsforligskredsen (V, DF, RV, K, LA) holder pressemøde på baggrund af indgåelsen af en politisk aftale om Arktis Kapacitetspakke

Forsvaret får 1,5 milliarder kroner til at styrke tilstedeværelsen i Arktis og Nordatlanten. Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Pengene skal blandt andet gå til luftvarsling på Færøerne, droneovervågning, kystradar og satellitovervågning.

- Sikkerheden i Arktis og Nordatlanten er udfordret. Det skyldes klimaforandringerne, som åbner for nye sejlruter samt de interesser, der er på spil for stormagterne.

- Derfor skal vi styrke overvågningen og løfte vores ansvar i området, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) på et pressemøde om aftalen.

Danmark er involveret i Arktis grundet Grønland og Færøernes deltagelse i Rigsfællesskabet. I de seneste år er det geopolitiske fokus på Arktis øget, og det samme er aktiviteten fra en række fremmede magter.

Derfor har der været opmærksomhed på, at Danmark styrker sin tilstedeværelse i området og er en mere aktiv spiller.

- Danmark har et særligt forsvars- og sikkerhedspolitisk ansvar at løfte i regionen, og med aftalen styrker vi vores tilstedeværelse, og viser at vi tager de krav og forventninger, vores allierede i Nato har til os, seriøst, skriver Venstres Lars Christian Lilleholt i pressemeddelelsen.

Vi praktiserer åbenhed om hvad det er vi gør - også over for naboen i øst, siger den norske forsvarsminister  Frank Bakke-Jensen om de amerikanske bombefly, der skal stå på Ørland Flyvestation. Arkivfoto: Chandan Khanna/ Ritzau Scanopix nationen Folk er bange: USA sender bombefly til Norge

De største poster i aftalen er 390 millioner kroner til luftvarslingsradar på Færøerne, 750 millioner kroner til to store droner til overvågning og 82 millioner kroner til øget satellitovervågning.

Der vil også blive brugt penge på mindre droner, en analyseenhed og en ny forsvarsuddannelse, der skal ligge i Grønland.

- Det er partiernes ønske, at de nye investeringer så vidt muligt understøtter den danske, færøske og grønlandske industri og forsvarsindustri – og skaber lokale arbejdspladser, anvender lokal arbejdskraft og skaber vækst i Grønland og på Færøerne, skriver ministeriet.

Det er også en del af aftalen, at investeringerne skal styrke det civile beredskab og dermed ikke kun have militær nytte. Dermed vil overvågningen og de nye kapaciteter også kunne bruges til eksempelvis redningsoperationer, fiskerikontrol, klimaovervågning og andet.

- I Socialdemokratiet har det været vigtigt, at aftalen ikke kun har militær værdi, men også får civil nytte, når det for eksempel gælder redningsberedskabet og miljø, skriver partiets ordfører Jan Johansen.

FAKTA: Droner og satellitter skal styrke Arktis-forsvar

For at styrke det danske forsvar i Arktis og Nordatlanten har et flertal i Folketinget afsat 1,5 milliarder kroner i en såkaldt kapacitetspakke.

Bag aftalen står regeringen og forsvarsforligskredsen bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, De Konservative og Liberal Alliance.

Her er en oversigt over de vigtigste punkter i pakken:

* For at indsatsen sker på en måde, der begrænser klimabelastningen, bliver der øget brug af droner og satellitter. Der er afsat 750 millioner kroner til luftbåren overvågning med langtrækkende droner.

* Færøerne får en luftvarslingsradar, som der er afsat 390 millioner kroner til.

* En ny forsvarsuddannelse i Grønland opbygges i samarbejde med Grønlands Landsstyre. Det skal styrke grønlandske borgeres mulighed for at deltage i forsvaret af Grønland. Til det er der afsat 50 millioner kroner.

* Der er afsat 82 millioner til satellitovervågning, 20 millioner til kystradarer og 60 millioner til mindre droner.

* Det er partiernes ønske, at de nye investeringer så vidt muligt understøtter den danske, færøske og grønlandske industri og forsvarsindustri – og skaber lokale arbejdspladser, anvender lokal arbejdskraft og skaber vækst i Grønland og på Færøerne.

* Aftalen skal også give civil nytte. Forsvarets evne til at støtte civilsamfundet i form af for eksempel redningsoperationer, beredskabsopgaver og miljøovervågning skal styrkes.

Kilde: Forsvarsministeriet.

310 kommentarer
Vis kommentarer