Frederiksberg-borgere om flygtningebørn på fine adresser: - Hold da op

Frederiksberg kan sagtens rumme at have uledsagede flygtningebørn boende blandt nogle af kommunes fineste adresser, men prisen overrasker alligevel, lyder det fra en række frederiksbergere

Følg Politik

Det koster Frederiksberg Kommune 8 millioner om året at have 10 flygtninge-teenagere indkvarteret i tre lejligheder lige ved Frederiksberg Alle. Det giver en månedlig pris på 67.000 kroner pr næse. Huslejen udgør kun en mindre del, da de fleste udgifter går til personale. Flere lokalpolitikere vil nu undersøge sagen nærmere.

Bor på fine adresser: Flygtningebørn koster hver 67.000 kroner om måneden

De frederiksbergere, som Ekstra Bladet mødte på det mondæne Frederiksberg Allé, har det fint med, at teenagerne er indkvarteret på en flot adresse, men de havde alle meget svært ved at gætte den månedlige takst for de uledsagede flygtningebørn.

 

* * *

 

Kirsten Bjørum, pensionist, har boet på Frederiksberg Allé i 34 år

Foto: Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde
 

– Hvad skal vi sige? 20.000 om måneden.

– Det er noget højere. I alt 67.000 om måneden ...

– Ja, det kan jeg godt se. Det er mange penge. Men hvis man skal regne ud, hvad pædagoger og alle tilknyttede skal have, så rækker 20.000 jo ikke, kan jeg godt se. Selv om de hører til de lavtlønnede.

– Hvad synes du om prisen?

– Det mener jeg sagtens, vi kan rumme her på Frederiksberg. Sagtens. Men jeg troede, de havde fået det skubbet lidt længere væk.

– Hvad synes du om adressen?

– Det er helt fint. Vi er meget ’på’ med alt det der og kan sagtens være ’large’. Det er da helt fint.

 

* * *

 

Torkild Thaning, tidligere præst, bor på Frederiksberg Allé

Foto: Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde
 

– Med alt regnet med tror jeg, vi lander på 60.000.

– Det er et meget godt gæt. Det er faktisk 67.000 ...

– Priserne på lejligheder er jo meget forskellige her. Men hvis de både skal have det ene og det andet og det tredje, så koster sådan noget altid så meget.

– Hvad synes du om beliggenheden?

– Det er da et fint sted. Det synes jeg. Men det er helt fint, hvis man tager sig af dem. For dem er det her jo et totalt fremmed kulturområde. Man skal tage hånd om dem, så de ikke ryger ud i tovene.

 

* * *

 

Anne-Grethe Neve, hundepasser for hunden Fiona

Foto: Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde
 

– Jeg vil gætte, at det koster 7000 kroner om måneden, siger Anne-Grethe Neve, der passer sin søns mops, mens han er på ferie.

– Den rigtige pris er faktisk 67.000 om måneden. Hvad synes du om den pris?

– Jeg var slet ikke i de tal. Hold da op. Det er jo 670.000 kroner om måneden for alle ti. Jeg synes absolut, at prisen er alt for høj i forhold til, at der også er mange af
– undskyld udtrykket – vores egne, der har brug for hjælp.

– Hvad synes du om adressen?

– Jamen, på en skala fra et til ti er vi jo på en god nier. Men jeg har til gengæld intet imod, at de bor her. Man skal ikke være så smålig at sige, at ingen skal være i Hellerup, ingen på Frederiksberg og så videre.

 

* * *

 

Odin Jensen, it-projektleder, bor på Frederiksberg Allé

Foto: Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde
 

– Jeg gætter på 5000 kroner alt i alt pr. barn pr. måned. Med god ressourcestyring og gode aftaler.

– Det er langt fra. Det koster 67.000 ...

– ... Det kan godt optimeres, skulle jeg mene. Jeg synes, at det lyder meget dyrt. Det bør kunne gøres noget billigere.

– Hvad synes du om beliggenheden?

– Det må være et roligt og rart sted for dem, tænker jeg.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.