Frederiksen er gået uden om Folketinget med vaccine-aftale

Stik mod sædvane har Mette Frederiksen (S) ikke taget Folketinget til råds om international aftale

Michael Aastrup Jensen (V) er noget forundret over, at statsminister Mette Frederiksen (S) ikke har konsulteret Folketinget inden hun har indgået en aftale med Israel og Østrig. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Michael Aastrup Jensen (V) er noget forundret over, at statsminister Mette Frederiksen (S) ikke har konsulteret Folketinget inden hun har indgået en aftale med Israel og Østrig. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Det vækker opsigt både hos Venstre og Enhedslisten, at statsminister Mette Frederiksen (S) har indgået en aftale med Østrig og Israel om blandt andet vaccineproduktion uden at rådføre sig med Folketinget.

På et pressemøde torsdag præsenterede Mette Frederiksen en aftale med de to lande om blandt andet fælles forskning og udvikling og fremtidig vaccineproduktion. Men det er sket uden, at Folketinget er hverken informeret eller har givet tilsagn.

- Jeg er ekstremt forundret. Det står i Grundloven, at før en regering laver større, udenrigspolitiske aftaler, så skal man rådføre sig med Udenrigspolitisk Nævn

- Derfor har Venstre sammen med Enhedslisten og De Radikale nu stillet spørgsmål om, hvorfor man ikke har rådført sig med Udenrigspolitisk Nævn inden man har indgået denne her aftale, siger Venstres udenrigspolitiske ordfører Michael Aastrup Jensen.

Gruppeformand for Enhedslisten, Peder Hvelplund, har indkaldt statsministeren til hasteforespørgsel efter, at den internationale aftale er præsenteret.

- Jeg er dybt forundret over, hvad det er, statsministeren løber rundt og laver nede i Israel. Dette her her jo ikke noget, hun har aftalt med Folketingets partier.

- Der er ikke informeret om det, der er ikke søgt opbakning til det, og vi aner ikke, hvad der ligger i de aftaler, hun åbenbart har indgået.

- Det er meget underligt, at statsministeren bare laver den slags aftaler uden at sikre sig, at der er parlamentarisk opbakning til det, siger han.

Venstres Michael Aastrup Jensen siger, at Folketinget skal konsulteres, når der indgås internationale aftaler af betydning.

- Man skal rådføre sig med Folketinget, når der er tale om en større, udenrigspolitisk aftale. Statsministeren har selv talt dette her op som en stor aftale. Hun taler om strategiske samarbejde, eventuelt oprettelse af fabrikker.

- Spørgsmålet er selvfølgeligt, hvad aftalen betyder? Svaret er, at det ved vi ikke i Folketinget, for vi har ikke fået noget som helst at vide, inden statsministeren er taget på denne her tur, siger han.

Det er fuldstændig hat og brille

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.