- Jeg vil gerne sige, at jeg både er ærgerlig og overrasket over, at den amerikanske præsident har aflyst sit statsbesøg 2.-3. september.
Sådan lyder statsminister Mette Frederiksens (S) kommentar til, at Donald Trump har aflyst det planlagte statsbesøg til Danmark, der skulle have fundet sted om to uger.
Fogh om Trump-afbud: Tilbageslag - men måske det bedste
Det fortæller hun på et pressemøde foran Eigtveds Pakhus i København.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Jeg havde som mange andre set frem til besøget, og vi var i fuld gang med forberedelserne, fortsætter Mette Frederiksen.
Arktis kalder på samarbejde
Under pressemødet understreger Mette Frederiksen, at aflysningen ikke ødelægger noget mellem Danmark og USA's relation.
Hun siger også, at USA's præsident stadig er velkommen, at hun stadig ser USA som en stærk samarbejdspartner, og at udviklingen i Arktis med dets muligheder og udfordringer kalder på et stærkere samarbejde end nogensinde før.
Rigspolitiet mangler overblik over udgifter til Trump-besøg
Det er første gang, statsministeren kommenterer den amerikanske præsidents pludselige beslutning om, at han alligevel ikke vil besøge Danmark 2.-3. september, hvor han havde møder i kalenderen med blandt andre Mette Frederiksen og dronning Margrethe.
Donald Trump aflyser besøget, fordi Mette Frederiksen har meldt klart ud, at hun ikke vil imødekomme Donald Trumps ønske om at drøfte et salg af Grønland.
Den amerikanske præsidents tanker om at købe Grønland blev luftet i sidste uge.
Udsætter besøg
Danskerne vågnede således onsdag morgen op til nyheden om, at Donald Trump, ikke besøger Danmark alligevel.
På Twitter natten til onsdag dansk tid skriver han, at han vil udsætte statsbesøget til engang i fremtiden.
'Danmark er et meget særligt land med en fantastisk befolkning, men på baggrund af statsminister Mette Frederiksens kommentarer om, at hun ikke har nogen interesse i at diskutere et køb af Grønland, vil jeg udsætte vores møde, der er planlagt til om to uger, til et andet tidspunkt', skriver Donald Trump på Twitter.
Medie: Trump ville købe Grønland for stort beløb og bloktilskud
Tidligere onsdag var Mette Frederiksen i Island, hvor hun deltog i et møde med Nordisk Ministeråd.
Inden Mette Frederiksen var taget til Island, havde hun netop besøgt Grønland, hvor hun gjorde det klart, at hun ikke ville sælge Grønland.
- Grønland er ikke til salg. Grønland er ikke dansk. Grønland er grønlandsk. Jeg håber vedholdende, at det ikke er noget, der er alvorligt ment, sagde Mette Frederiksen søndag.
Ekstra Bladet følger sagen ...
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.