Annonce:
Annonce:

Fremtrædende senator fra Californien vil udfordre Trump i 2020

Den fremtrædende demokrat Kamala Harris melder sig som mulig udfordrer til Trump ved næste præsidentvalg

Kamala Harris. Foto: Ritzau Scanpix
Kamala Harris. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Den 54-årige senator fra Californien og tidligere anklager Kamala Harris har mandag annonceret, at hun også stiller op som præsidentkandidat i 2020.

Det fortæller hun i Good Morning America på tv-kanalen ABC.

Dermed følger hun kollegerne fra Senatet Kirsten Gillibrand og Elizabeth Warren i køen af demokrater, der håber at få lov til at udfordre Trump, når vælgerne skal vælge ny præsident i november 2020.

Kamala Harris har arbejdet som anklager i Californien, inden hun blev valgt til politisk chef for anklagemyndighederne i først byen San Francisco og siden delstaten Californien.

Ved valget i 2016 blev demokraten Kamala Harris valgt til det ene kammer i Kongressen - Senatet.

Her har hun gjort sig bemærket med meget kritiske spørgsmål under høringerne, da den tidligere justitsminister Jeff Sessions og højesteretsdommer Brett Kavanaugh skulle godkendes.

Annonce:

Harris har mandag præsenteret sin kampagnes mærkesager. En skattelettelse for USA's middelklasse, reformer af rets- og immigrationssystemet og en udvidelse af det program, der giver sundhedsforsikringer for personer over 65 år.

Harris vil inden månedens udgang holde et valgmøde i byen Oakland for at markere begyndelsen på sin kampagne.

Da Kamala Harris ligesom en række andre ønsker at blive Det Demokratiske Partis præsidentkandidat i 2020, skal hun først kæmpe om den titel gennem en række primærvalg.

Processen begynder med en række debatter, som partiets organisation DNC afholder fra juni i år og frem. Der vil i alt være 12 debatter.

Fra februar 2020 skal medlemmer af partiet i udvalgte delstater begynde at give deres mening til kende. Det sker enten ved deciderede primærvalg eller vælgermøder. Det første vælgermøde bliver i delstaten Iowa 3. februar.

Herefter følger den første delstat med et primærvalg, når New Hampshire stemmer 11. februar. Partiets kandidat afgøres endeligt ved et konvent i juli 2020.

Herefter mødes de forskellige partiers kandidater på stemmesedlen til november 2020.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: