Fyret FBI-chef i kødet på Trump: Her er de mest brandfarlige beskyldninger

USA er i disse dage på den anden ende i forbindelse med udgivelsen af bog fra fyret FBI-chef

Comey har i forbindelse med bogen snakket med ABC, hvor han løfter sløret for samarbejdet med Trump. Video: AP

Bedst som Donald Trump måske ville foretrække, at fokus var på den nuværende konflikt i Syrien, er han blevet hovedperson i en helt anden sag.

Politik - 16. apr. 2018 - kl. 05:12 Fyret FBI-chef: Rusland kan have farlig information om Trump

Tirsdag udkommer bogen 'A Higher Loyalty' skrevet af den tidligere FBI-chef James Comey nemlig, og i dagene op til - som det ofte ses - har amerikanske medier fået adgang til bogen og har allerede skrevet vidt og bredt om den.

Og søndag aften stod Comey tilmed frem i et interview med tv-stationen ABC, hvor han uddybede sine pointer i bogen.

'A Higher Loyalty' udkommer også i Danmark i denne uge - i første omgang på engelsk. Foto: Bebeto Matthews/AP
'A Higher Loyalty' udkommer også i Danmark i denne uge - i første omgang på engelsk. Foto: Bebeto Matthews/AP
 

Selvom bogen handler om mange episoder fra Comeys tid helt tæt på den amerikanske regering, er det ikke overraskende hans fortællinger om forholdet til den nuværende præsident, Donald Trump, der har stjålet fokus i medierne.

Foto: AP Politik - 13. apr. 2018 - kl. 06:22 Ny bog: Comey sammenligner Trump med en mafiaboss

Og det var således også den del af bogen, der vejede tungest, da Comey blev interviewet af ABC's vært, George Stephanopoulos.

Herunder kan du læse nogle af de vigtigste eller mere opsigtsvækkende pointer fra interviewet omhandlende Donald Trump.

Interaktivt element

Efter mediernes omtale af bogen og søndagens interview med Comey, har Donald Trump selv blankt afvist alle anklager, mens han kalder Comey 'den værste FBI-chef nogensinde', som i øvrigt 'ikke er klog'.

Ifølge Trump har han aldrig bedt Comey om hans personlige loyalitet, og han kalder alle Comeys erindringer for 'fake'.

Trump kalder desuden Comey for en 'løgner', som ikke var i stand til at holde tæt, og at alle i Washington mente, han burde blive fyret, fordi han lavede 'et forfærdeligt stykke arbejde'. Trump kalder det derfor for en ære at fyre James Comey.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen