Fyret FBI-vicedirektør har gemt personlige notater om Trump

Den tidligere vicedirektør i FBI, Andrew McCabe, blev fyret to dage før han kunne gå på pension. Han har gemt notater fra samtaler med den amerikanske præsident

Den nyligt fyrede vicedirektør i FBI, Andrew McCabe, har gemt private optagelser mellem ham og præsident Trump. Foto: AP
Den nyligt fyrede vicedirektør i FBI, Andrew McCabe, har gemt private optagelser mellem ham og præsident Trump. Foto: AP

Den tidligere FBI-chef Andrew McCabe er netop blevet fyret. Det sker kun to dage før, at den 50-årige mand, ville kunne trække sig med fuld pension. En pension, hvis fulde udbytte nu er i fare.

Det er USA's justitsminister, Jeff Sessions, der har fyret den tidligere FBI-vicedirektør. Andrew McCabe har været på orlov siden januar, hvor han trak sig som vicedirektør.

Har gemt private optagelser
Ifølge nyhedsbureaet AP viser det sig, at har Andrew McCabe har skrevet personlige notater, der dokumenterer samtaler med præsident Trump.

Notaterne skal angiveligt minde om de detaljerede nedskrivninger, som den tidligere FBI-direktør James Comey, nedfældede om Trump. Det var alt fra personlige møder til telefonsamtaler med præsidenten. Comey, som Trump fyrede i maj 2017.

Måske fordelagtige for McCabe
Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvorvidt notaterne er blevet videregivet til Robert Mueller, den særlige anklager, der undersøger om Trumps folk har samarbejdet med Rusland, eller om notaterne er blevet efterspurgt af Mueller. 

Det præcise indhold af McCabes notater er ukendt, men kan sandsynligvis hjælpe den tidligere vicedirektør, med at underbygge hans påstand om, at han er blevet uretfærdigt behandlet af Det Hvide Hus, som han påstår har erklæret 'krig' mod FBI og Robert Muellers efterforskning, skriver AP.

Fyring er 'en stor dag for demokratiet'
Afsløringen om de eksisterende notater kommer nogle timer efter, at Trump har kaldt McCabes fyring for 'en stor dag for demokratiet', og hævdet at McCabe vidste 'alt om de løgne og den korruption, som stod på i den højeste del af FBI!'

Det skrev Trump tidligere i dag på Twitter.

I tweetet kalder han også McCabe for 'en kordreng' sammenlignet hans 'skinhellige' chef, James Comey.

På Twitter henvender den tidligere FBI-direktør James Comey sig til Trump:

'Mr. Præsident, det amerikanske folk vil høre min historie meget snart. Og de må dømme for dem selv, hvem er der hæderlig, og hvem, der ikke er.

Det vides ikke, hvad James Comey refererer til, men tweetet kommer samme dag, som Andrew McCabe er blevet fyret.

144 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere