G7 binder sig til mål om to grader for global opvarmning

G7-landene binder sig til mål op til klimatopmødet i Paris i december

G7-landene har på et topmøde i Bayern besluttet at binde sig til et mål om, at den globale opvarmning kun må stige med to grader.

Det erfarer nyhedsbureauet dpa.

Dermed vil stats- og regeringscheferne i G7 opstille de to grader som et basismål ved det kommende FN-klimatopmøde i Paris i december.

Både den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den franske præsident, François Hollande, frygter en gentagelse af klimatopmødet i København i 2009. Mødet i København endte i opløsning og er blevet opfattet som et tilbageslag for forsøget på at bekæmpe den globale opvarmning.

De største problemer med at sætte en grænse på to graders opvarmning får den amerikanske præsident, Barack Obama.

Han står over for et fjendtligt kongresflertal af republikanere, som for mange dels vedkommende nægter, at den globale opvarmning er menneskeskabt.

G7 vestår af USA, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Italien, Canada og Japan.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere