Gal diktator: Trump beordrede brexit

Aleksandr Lukasjenko afviser i ophedet interview alle beskyldninger om valgfusk - og at han bruger flygtninge som våben mod EU

Aleksandr Lukasjenko med sine nærmeste i Minsk forleden. Foto: Reuters/RitzauScanpix
Aleksandr Lukasjenko med sine nærmeste i Minsk forleden. Foto: Reuters/RitzauScanpix

Alle angreb på hans egne landsmænd. Alt hvad der sker i hans land. Det skyldes Vesten. Det kan hele verden se.

Europas sidste diktator hedder Aleksandr Lukasjenko. Og han holder Belarus - tidligere Hviderusland - i et jerngreb.

Han har netop givet et sjældent interview til et vestligt medie. Men interviewet gik næppe, som hans propagandafolk havde planlagt.

BBC's udsendte, Steve Rosenberg, får nemlig i den grad provokeret præsidenten ved simpelthen bare at konfrontere ham med fakta.

- Du snakker og snakker om, hvad den ene eller anden siger. Giv mig et navn. Fortæl mig navnet på den soldat, du taler om, skyder Aleksandr Lukasjenko skarpt tilbage.

De udskud
Interviewet tager afsæt i den aktuelle flygtningekrise i den bidende kulde på grænsen mellem Belarus og Polen.

Aleksandr Lukasjenko afviser alle beskyldninger om, at hans soldater ledsager flygtninge til grænsen og sågar klipper grænsehegnet op.

Heller ikke de mange demokratiforkæmpere, der lever i landflygtighed, har noget med præsidenten at gøre.

Bagmændene til de enorme demonstrationer sidste sommer var alle i lommen på Vesten. De var hemmelige agenter udsendt i Vestens tjeneste, mener han.

- Men hvad så med de 270 ngo'ere, som siden juli i år er blevet skudt ned?

- Du kan godt spare dig, så skal jeg besvare dit spørgsmål. Vi vil massakrere alle de udskud, som I har finansieret. Ahh, så du er fortørnet over, at vi ødelægger jeres opbyggede struktur? Dine ngo'er, eller hvad du kalder dem, som I har betalt for! Vi har ikke rørt folk, som arbejder for landets bedste. Men dem som arbejder sammen med jer og kommer her og ødelægger ... dem du så i Minsk. Hvis vi ikke har lukket dem allerede, så vil vi gøre det inden længe, siger han.

- Kontoret for handikappedes rettigheder er blevet lukket. Og Center for dyreelskere. Er de Vestens våben?

- Det lyder alt sammen meget farverigt, men se dog på, hvad de rent faktisk gør. Det er nyt for mig, men jeg er sikker på, det bare en dækhistorie.

Artiklen fortsætter under billederne ...

En migrant hviler sig på den belarusiske side af grænsen mellem Belarus og Polen. Foto: Reuters/RitzauScanpix
En migrant hviler sig på den belarusiske side af grænsen mellem Belarus og Polen. Foto: Reuters/RitzauScanpix
 

En afdød migrant ved navn Mustafa Mohammed Murshed Al-Raimi bliver begravet i landsbyen Bohoniki i det østligste Polen. Han er det tredje offer for krisen alene på denne bys kirkegård. Foto: AFP/RitzauScanpix
En afdød migrant ved navn Mustafa Mohammed Murshed Al-Raimi bliver begravet i landsbyen Bohoniki i det østligste Polen. Han er det tredje offer for krisen alene på denne bys kirkegård. Foto: AFP/RitzauScanpix
 

Stemningen blev ikke bedre, da Steve Rosenberg vil vide mere om Aleksandr Lukasjenkos styrkede samarbejde med Vladimir Putin, Ruslands ligeledes diktatoriske leder.

Aleksandr Lukasjenko slynger om sig med vilde beskyldninger mod Storbritannien, journalistens hjemland, som han mener er ved at indgå en union med USA.

- Amerikanerne bad jer forlade EU. Det gjorde Donald Trump. Og så forlod I EU.

- Hvad er dit bevis?

- Det er det samme som dig, der påstår, at der var store demonstrationer i Minsk, lyder det fra præsidenten.

Der findes massiv dokumentation for den folkelige opstand mod Aleksandr Lukasjenko sidste sommer.

Briterne stemte sig ud af EU i juni 2016 ved en folkeafstemning, der var flere år undervejs. Først i november senere samme år vandt Donald Trump præsidentvalget.

Både USA og EU indførte i sommer nye sanktioner mod Belarus, efter et Ryanair-fly i maj med en systemkritiker ombord blev tvunget til at lande i Minsk.

Aleksandr Lukasjenko siddet på magten siden 1994. 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri