Gentoftes bykonge fordobler sit stemmetal ved regionalvalg

Med 35.225 personlige stemmer får Hans Toft (K) mere end dobbelt så mange stemmer, som han gjorde i 2017

Hans Toft (K) var i mange år borgmester i Gentofte Kommune. Han gav dog stafetten videre tidligere på året og stillede dermed kun op til regionalvalget i Region Hovedstaden. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Hans Toft (K) var i mange år borgmester i Gentofte Kommune. Han gav dog stafetten videre tidligere på året og stillede dermed kun op til regionalvalget i Region Hovedstaden. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Det har været et særdeles godt valg for De Konservative i Region Hovedstaden.

Natten til onsdag blev partiet det største i regionsrådet målt på mandater for første gang nogensinde - også større end Socialdemokratiet.

Fredag aften står det ligeledes klart, at De Konservatives Hans Toft bliver regionens største stemmesluger ved tirsdagens valg, efter at de personlige stemmer er endeligt optalt.

I alt har Hans Toft, der var borgmester i Gentofte Kommune i 28 år, fået 35.225 personlige stemmer.

Det er mere end dobbelt så mange, som han fik ved det seneste regionalvalg i 2017. Her stemte 16.015 borgere personligt på ham.

Hans Toft stoppede i foråret som borgmester for at give stafetten videre til Michael Fenger (K). Sidstnævnte er siden valget tirsdag blevet udnævnt som Gentoftes borgmester.

Også Benedikte Kiær (K), der er borgmester i Helsingør, har givet den konservative fremgang et skub.

Hun fik nemlig 16.040 personlige stemmer, hvilket er omtrent på samme niveau, som da hun sidst stillede op til regionsrådet i 2009. Dengang var hun De Konservatives spidskandidat.

Overordnet set er De Konservative gået fem mandater frem i Region Hovedstaden. Partiet har dermed ti pladser i regionsrådet, når den næste valgperiode går i gang fra det nye år.

Imens gik Socialdemokratiet, der indtil nu har været det største parti, fire mandater tilbage. Dermed har partiet fra det nye år ni pladser i regionsrådet.

Martin Geertsen, der er Venstres sundhedsordfører i Folketinget og var partiets spidskandidat ved tirsdagens regionalvalg, er den i Region Hovedstaden, der får næstflest personlige stemmer. 17.029 borgere har sat deres kryds ved hans navn.

Imens har Lars Gaardhøj (S), som er blevet valgt til regionsrådsformand, fået 13.704 stemmer. Det bringer ham ind som nummer fire på listen.

Ingen af de ovenstående er dog nået op på samme niveau som den forhenværende regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Ved valget i 2017 fik hun 64.917 personlige stemmer. Herefter kom Martin Geertsen, som fik 23.754 stemmer.

Sophie Hæstorp Andersen stoppede tidligere på året som formand, fordi hun ville føre valgkamp om at blive overborgmester i København.

I sommer tog Lars Gaardhøj (S) så over for hende på formandsposten. Han havde indtil da været gruppeformand for Socialdemokratiet i regionen, men fortsætter nu som regionsrådsformand de næste fire år.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby