Et af verdens største ikke-statsejede olieselskaber, det amerikanske Chevron, trækker nu alle sine ansatte ud af Irak som følge af luftangrebet i Bagdad i sidste uge.
Det skriver CNN.
Chevron meddelte mandag, at deres ansatte og entreprenører af sikkerhedsmæssige årsager har forladt den kurdiske region i det nordlige Irak, som er det eneste sted, hvor selskabet har medarbejdere i landet.
- Vores folk og faciliteters sikkerhed er globalt set Chevrons topprioritet, lyder det fra en talskvinde.
Nato indstiller træning af soldater i Irak
Ifølge CNN har flere amerikanske statsborgere allerede forladt landet på opfordring fra det amerikanske udenrigsministerium.Storbritanniens udenrigsministerium meddeler også mandag aften ifølge Sky News, at de trækker medarbejdere på ambassaderne ud af Iran og Irak.
De seneste dages uro i Mellemøsten og drabet på den iranske general Qassem Soleimani har fået oliepriserne til at stige. Investorerne frygter, at drabet kan medføre hævnaktioner, som rammer olieproduktionen.
Konflikten lurer: Sådan ville en krig mellem USA og Iran se ud
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.