Græsk venstreparti misser absolut flertal trods valgsejr

Syriza skal finde koalitionspartner for at danne regering i Grækenland, selvom partiet er valgets store vinder

Alexis Tsipras, leder af Grækenlands venstreorienterede parti Syriza, hyldes af vælgere. (AP Photo/Lefteris Pitarakis)
Alexis Tsipras, leder af Grækenlands venstreorienterede parti Syriza, hyldes af vælgere. (AP Photo/Lefteris Pitarakis)

Partiet Syriza vinder det græske parlamentsvalg søndag, men opnår ikke stemmer nok til et absolut flertal.

Det oplyser Grækenlands indenrigsministerium natten til mandag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Syriza er det græske valgs helt store vinder med knap 40 procent af stemmerne. Det er dog ikke nok til at danne et absolut flertal.

Derfor skal partiet nu på udkig efter en samarbejdspartner.

Ifølge ministeriet er 93 procent af stemmerne talt op, og Syriza får 149 eller 150 sæder i parlamentet, der i alt tæller 300 medlemmer.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere