Græske banker holder lukket mindst to dage endnu

De græske banker lukker endnu ikke kunderne ind, selvom en græsk statsbankerot ser ud til at være afværget

Grækerne må hæve, hvad der svarer til 450 kroner om dagen. Mange butikker tager nu kun imod kontanter, fordi bankerne er lukkede (Foto: Ekstra Bladet)
Grækerne må hæve, hvad der svarer til 450 kroner om dagen. Mange butikker tager nu kun imod kontanter, fordi bankerne er lukkede (Foto: Ekstra Bladet)

Mandagens aftale mellem Grækenland og de andre eurolande får ikke umiddelbart betydning for grækere, der i de seneste uger har været forhindret i et besøg i banken.

En embedsmand fra det græske finansministerium oplyser, at landets banker forbliver lukket.

I første omgang er bankerne lukket i yderligere to dage. Onsdag vil situationen blive taget op til en ny vurdering, siger to bankkilder til Reuters.

- Målet er at genåbne afdelinger på torsdag, siger en af kilderne efter et møde med landets vicefinansminister.

Regeringen beordrede oprindeligt bankerne lukket fra 29. juni, efter at forhandlingerne mellem Grækenland og dets kreditorer om en hjælpepakke var brudt sammen.

FAKTA: Her er eurotoppens krav til Grækenland

Eurolandenes stats- og regeringschefer har vedtaget et syv sider langt dokument med en stribe hårde krav, som Grækenland skal acceptere, før det kan komme på tale at indlede forhandlinger om en ny støtteordning for den kuldsejlede græske økonomi.

De hårde krav, der skal bane vej for en måske over 600 milliarder kroner dyr støtteordning, sætter nærmest Grækenland under administration på vigtige områder.

For at genopbygge tilliden til Grækenland skal de græske myndigheder ifølge finansministrenes udspil uden forsinkelse og senest 15. juli lovgive på følgende områder:

En strømlining af momssystemet og en udvidelse af skattegrundlaget.

En hurtig forbedring af pensionssystemets langsigtede bæredygtighed som led i en omfattende pensionsreform.

Sikre det nationale statistiske kontor, Elstat, fuld uafhængighed.

Sikre automatiske nedskæringer, hvis der sker afvigelser fra de ambitiøse budgetmål.

Inden 22. juli skal Grækenland have vedtaget disse tiltag:

En større opdatering af det civilretslige system, der kan sikre hurtigere og billigere afgørelser af tvister.

Indføre EU-regelsæt om genopretning og afvikling af banker senest inden for en uge med hjælp fra EU-Kommissionen.

Grækenland skal også styrke sit reformprogram med klare tidsplaner for lovgivning, implementering og milepæle undervejs på især disse områder:

Gennemføre ambitiøs pensionsreform senest i oktober 2015.

Gennemføre ambitiøs reform af handelslivet ifølge OECD-anbefalinger med en klar tidsplan.

Gennemføre privatisering af elnetværket, medmindre andre tiltag kan fremme konkurrencen lige så godt.

Gennemføre reformer på arbejdsmarkedet, blandt andet i forhold til kollektive afskedigelser.

Styrke den finansielle sektor blandt andet ved at tage hånd om forfaldne lån.

Desuden skal de græske myndigheder gøre følgende:

Udvikle et betydeligt større privatiseringsprogram under en styrket ledelse. Værdier for 50 milliarder euro skal overføres til en uafhængig fond, der vil stå for privatiseringen.

Modernisere og styrke den offentlige administration, der samtidig skal afpolitiseres og gøres billigere. Det skal ske med støtte fra EU-Kommissionen. Første forslag skal være klar 20. juli.

Give EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond adgang til i Athen at overvåge implementering af den aftalte politik. Regeringen skal også konsultere og have grønt lys fra de tre institutioner på alle relevante lovforslag i passende tid, før de fremsættes.

Den græske regering skal også rulle tiltag tilbage, der er besluttet i modstrid med en tidligere aftale fra 20. februar i år, medmindre andre tiltag kan udfylde hullet.

Myndighederne frygtede, at grækernes iver efter at tage deres penge ud af banken ville forårsage et kollaps.

Ud over de lukkede banker har der også været en grænse på 60 euro for de grækere, der vil hæve penge i de hæveautomater, der stadig er åbne. Også denne begrænsning opretholdes indtil videre.

Den græske børs har været lukket for handel lige så længe som bankerne. Det er mandag ikke umiddelbart meddelt, om den også forbliver lukket.

Hvis den græske regering går med på eurozonens krav og modtager støttepakken, skal der vedtages stramme reformer over for grækerne. Omvendt står landet til en statsbankerot, hvis de ikke hopper med på eurozonens krav (Foto: AP) Politik Grexit: Nerverne er på højkant

Efter et 17 timer langt maratonmøde lykkedes det mandag morgen i Bruxelles for eurolandenes stats- og regeringschefer at nå til en aftale med Grækenland.

Aftalen indebærer en række skrappe krav om hurtige privatiseringer og effektivisering af det græske samfund, der skal bane vejen for forhandlinger om en langsigtet håndtering af Grækenlands astronomiske gæld.

Se interview med den græske leder efter aftalen kom på plads mandag.

Landet skønnes nu at have behov for støtte på over 600 milliarder kroner.

Fakta: Den græske krise

Grækenland indfører euroen i 2002 og kan derved kalde sig en del af eurozonen.

I 2004 viser det sig, at Grækenland snød med de økonomiske nøgletal, som gav dem adgang til eurozonen. EU-Kommissionen sender derfor feta-landet en advarsel.

Ved udgangen af 2009 er landets gæld 2232 milliarder kroner, og landets kreditværdighed nedgraderes.

I 2010 modtager landet den første økonomiske hjælpepakke. Samtidig forringer regeringen pensionsordninger, de indfører skattestigninger og højere benzinpriser og fastfryser lønnen til offentligt ansatte.

I 2011 strejker grækerne for alvor som følge af de mange nedskæringer. Grækenland får endnu en stor hjælpepakke fra EU til gengæld for, at landet lover at skære endnu mere i budgettet.

Regeringen vælger i 2013 at lukke den statslige tv-station ERT. De 2700 ansatte bliver fyret, og i alt er arbejdsløsheden i landet på svimlende 26,8 procent.

I januar i år vandt partiet Syriza regeringsmagten sammen med partiet De Uafhængige Grækere. Partierne gik til valg på at være mod de reformer, som EU kræver, at Grækenland indfører for at få mere støtte.

I starten af juli stemte grækerne nej til en gælds-aftale med kreditorerne, mens landet 1. juli overskred en deadline for at tilbagebetale lån til Den Internationale Valutafond. Således er landet tæt på total statsbankerot.

Grækenlands gæld er nu på svimlende 2500 milliarder kroner.

4 kommentarer
Vis kommentarer