Grønlandsk valg: Nyt løsrivelses-parti i kamp mod tiden

Partiet Nunatta Qitornai, der ønsker grønlandsk selvstændighed hurtigst muligt, er ikke opstillingsberettiget og fik mandag underkendt hver femte afleverede underskrift af valgnævnet

Vittus Qujaukits (tv) kræver dato for løsrivelse. Men 20 procent af hans opstillingsunderskrifter er blevet kasseret. Han er nu sat under pres af landsstyreformand Kim Kielsen, som han forsøgte at vælte sidste sommer. Foto: Benny Kokholm/Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Vittus Qujaukits (tv) kræver dato for løsrivelse. Men 20 procent af hans opstillingsunderskrifter er blevet kasseret. Han er nu sat under pres af landsstyreformand Kim Kielsen, som han forsøgte at vælte sidste sommer. Foto: Benny Kokholm/Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

En ny fiskerilov og løsrivelsen fra Danmark ventes at dominere den grønlandske valgkamp, og to nystiftede partier kan blive valgets joker.

Det vurderer Poul Krarup, der er chefredaktør på Sermitsiaq.

Med meldingen om et grønlandsk forårsvalg i april sætter landstyreformand Kim Kielsen de nye politiske partier under maksimalt pres.

Den tidligere minister Vittus Qujaukitsoq, der vil løsrive Grønlands hurtigst muligt - og kræver en fast dato for selvstændighed - kæmper nemlig med tiden for at få samlet nok underskrifter, så hans nye parti bliver opstillingsberettiget.

Partiet fik mandag underkendt 200 underskrifter af det grønlandske valgnævn. Det er mere end hver femte underskrift - og få timer senere kom meldingen om, at Kim Kielsen udskriver valg.

Ondt blod
Sidste sommer forsøgte Vittus Qujaukitsoq at vælte Kim Kielsen som formand i Siumut, den grønlandske pendant til Socialdemokratiet. Det lykkedes ikke. I stedet har han stiftet Nunatta Qitornai, der ønsker selvstændighed hurtigst muligt.

Partiet afleverede i sidste uge de påkrævede 942 underskrifter til valgnævnet, men disse underskrifter er annulleret - og partiet skal altså endnu engang ud og samle underskrifter for at kunne stille op til valg, skriver knr.gl.

Også det de nye socialliberale parti, ’Samarbejdspartiet’, kæmper med tiden for at få indsamlet nok underskrifter. Partiet blev stiftet i  januar af løsgængeren i Grønlands Landsting, Michael Rosing.

Men heller ikke Samarbejdspartiet har indsamlet de nødvendige 942 underskrifter til at komme på valgkortet til april, siger han til Sermitsiaq.ag.

Ifølge Sermitsiaq.ag arbejder Michael Rosing på en plan B, så kandidaterne kan stille op som enkeltkandidater i et valgforbund.

- Den går ud på at lave et kandidatforbund. Vore kandidater behøver kun 40 til 50 underskrifter for at blive stillet op til valget som enkeltkandidater. Og vi kan så gå til valg på, at vi laver et kandidatforbund for dem, der bliver valgt ind i Inatsisartut (Grønlands Landsting, red.) , forklarede Michael Rosing, kort efter Kim Kielsen mandag meddelte, at han udskriver forårsvalg.

Det grønlandske valg ventes at blive afholdt 17. eller 24. april.

Grønlandske kvotekonger
Ifølge Poul Krarup, der er chefredaktør på Sermitsiaq, vil særligt fiskeri og forholdet til Danmark fylde den kommende valgkamp.

- Fiskeriet er det eneste eksporterhverv, Grønland har. Det vil svare til, at man lavede om på forholdene for Mærsk, Lego og Novo Nordisk på en gang. Det har virkelig stor betydning, at det sker rigtig, siger han.

Uenighederne handler blandt andet om samlingen af kvoter på få hænder. Det ønsker en række partier at bryde op, forklarer Poul Krause.

Modsat frygter andre, at mindre fiskere vil være mere økonomiske ustabile, og derfor vil være et sats med en afgørende motor for hele Grønlands økonomi.

Også Grønlands forhold til Danmark kommer altså til at fylde, vurderer Poul Krarup.

- Der er tre positioner: En, der ønsker selvstændighed hurtigst muligt. En anden, der ønsker at bringe økonomien i orden, før der opnås selvstændighed. Og en tredje, der ønsker et fortsat samarbejde, siger han.

Mudret billede
Han mener, at det kan være svært at sætte partierne klart op over for hinanden. Blandt andet det regeringsledende parti, Siumut, er ifølge Poul Krarup splittet i spørgsmålet.

En joker til valget kan blive to nye partier, mener Poul Krarup, der tvivler på, at et parti kan opnå flertal alene.

Dermed bliver det ifølge redaktøren et spørgsmål, hvilket af de to største partier, Siumut og socialistpartiet Inuit Ataqatigiit, der kan samle en regering bag sig.

Det vil i så fald sandsynligvis bringe henholdsvis Kim Kielsen eller det tidligere folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit, landsstyremedlem Sara Olsvig til magten.

Folketingsmedlem Sara Olsvig fra Inuit Ataqatigiit kan blive ny grønlandsk leder. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Folketingsmedlem Sara Olsvig fra Inuit Ataqatigiit kan blive ny grønlandsk leder. Foto: Jens Dresling/Polfoto
 

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen