Håndtrykket fra helvede: - Løkke er fræk som en slagterhund

Det famøse håndtryk med Donald Trump gik over al forventning, hvis man spørger ekspert

Trump kalder Løkke for 'en vidunderlig mand'. Video: AP

Klokken 21.05 kørte eskorten med den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen op foran det Hvide Hus og Løkke kunne træde ind i rækken af statsledere, der efter det amerikanske valg er mødtes med præsident Trump.

På forhånd var der blevet spekuleret i og talt meget om, hvordan håndtrykket Donald Trump ville gå.

Ikke mindst efter flere tåkrummende episoder, hvor Donald Trump på forskellige måder har trukket overskrifter med sit håndtryk.

Her tager Trump mod Lars Løkke. Video: AP

Her falder torsdag aftens mest omtalte håndtryk. Video: AP

Fra tv-skærmen i Danmark fulgte ekspert i kropssprog Jesper Bergstrøm mødet. Han mener, at det gik over alt forventning.

- Det gik fantastisk. Lars Løkke sad helt rigtigt. Han sad sådan, at han havde overhånden, da han rystede Trumps hånd, lyder det fra Jesper Bergstrøm da Ekstra Bladet kort efter ringer ham op.

Han bider samtidig mærke i, at Trumps kropssprog var åbent og imødekommende. Et kropssprog der stod i skærende kontrast til, hvordan Trump tog sig ud, da den tyske kansler Angela Merkel besøgte det Hvide Hus for kort tid siden.

- Rent nonverbalt, var det en super situation. En anden ting jeg lagde mærke til var, at Løkke sad og smilede og de havde en god pingpong.

Foto: AP
Foto: AP
 

Efter håndtrykket blev Trump stillet et spørgsmål af de medrejsende danske journalister om, hvordan forholdet mellem de to var.

Til det svarede han 'fremragende'.

Løkke udnyttede situationen til at tjatte til Trump. Det for rosende ord med på vejen.

- Han er fræk som en slagterhund der. Han går ind i Trumps intimsfære. Det er et tegn på selvtillid og god kemi.

- Det så planlagt ud?

- Jeg kender ikke intentionen bag. Men det virkede rimeligt spontant. Trump stak hånden frem også var han der med det samme. Han lignede en der havde vundet et væddemål og nu skulle han gribe chancen og ride på bølgen, slutter Jesper Bergstrøm.

 Imodsætning til Lars Løkke Rasmussens hånd, tøvede Trump med at tage Merkels hånd. Klippet gik efterfølgende verden rundt Video: AP

367 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere