Hård kritik af psykologs rapporter: - Fuldstændig uacceptabelt

De sager, hvor psykolog Michael Adam Guul har været involveret, bør genoptages, mener Venstres psykiatriordfører

Hård kritik af psykologs rapporter: - Fuldstændig uacceptabelt

Hør nogle af de mest graverende fejl i psykologens rapporter samt hans forskellige forklaringer.

Kommuner landet over har - særligt i 2018 - hyret psykolog Michael Adam Guul til at undersøge forældres evner til at tage vare på deres børn. I flere tilfælde har hans rapporter været med til at få børn tvangsfjernet.

Men en stor del af hans arbejde er fyldt med graverende fejl og mangler. Blandt andet løj han om sin uddannelse, overholdt ikke de daværende retningslinjer og brugte metoder, som flere eksperter ikke kan genkende.

Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter

- Det er dybt bekymrende og fuldstændig uacceptabelt, at det overhovedet kan finde sted, og at der ikke er en kontrolmekanisme, der sikrer, at der er en høj faglig standard, når en psykolog afleverer sådan en vigtig rapport, lyder reaktionen fra Jane Heitmann, der er Venstres psykiatriordfører.

Sager bør genoptages
På baggrund af Ekstra Bladets afsløringer har Jane Heitmann (V) nu stillet spørgsmål til socialminister Astrid Krag (S) om, hvorvidt de sager, psykologen har været involveret i, bør genoptages.

- Det ville da give god mening, hvis kommunerne gik ind og kiggede på sagerne igen. Det, synes jeg da, ville give god mening både over for børnene, over for forældrene og i lige så høj grad også for kommunerne selv, så de kan føle sig trygge i at have truffet de rigtige afgørelser

- Det er helt afgørende, at ministeren nu melder sig på banen på baggrund af den her sag, lyder det.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Podcastserie: 'I de forkerte hænder'

Afsløringerne om Michael Adam Guul kommer frem i Ekstra Bladets nye podcastserie 'I de forkerte hænder'.

Historierne kommer, efter regeringen netop har indgået en aftale, der skal sikre bedre retssikkerhed i anbringelser, og at udsatte børn bliver tvangsfjernet tidligere end i dag.

Men den nye aftale hjælper ikke familier, der har været i hænderne på Michael Adam Guul. Trods rapporternes potentielt indgribende konsekvenser kan de involverede forældre ikke klage, fordi psykologen arbejder uden autorisation.

Lyt til alle episoder i podcasten her

Foreslår ny ordning
Udover at overveje genoptagelse af sagerne, mener Janne Heitmann, at politikerne bør overveje en certificeringsordning.

- Det her er dybt bekymrende, og det gør ondt i hjertet, når der bliver rejst tvivl om, om børn er blevet uretmæssigt tvagnsfjernet.

- Derfor synes jeg også, vi bør se på, om der skal indføres en certificeringsordning for børnesagkyndige psykologer, sådan som Dansk Psykolog Forening selv har foreslået, siger hun.

Spørgsmålet til socialminister Astrid Krag (S) går derfor også på, om der skal indføres en sådan ordning fremadrettet.

'Du burde brændes og skoddes ihjel': Udskældt psykolog forsvarer trusler