Hård Trump-kritiker trækker sig

USA's moderate FN-ambassadør Nikki Haley har efter en række uenigheder fået nok af lugten i Donald Trumps internationale bageri

USA's nu afgåede FN-ambassadør, Nikke Haley, ses her i hviskende samtale med Donald Trump ved et topmøde i New York. Efter nytår har de to ikke længere så meget at tale om. Foto: AP/Evan Vucci
USA's nu afgåede FN-ambassadør, Nikke Haley, ses her i hviskende samtale med Donald Trump ved et topmøde i New York. Efter nytår har de to ikke længere så meget at tale om. Foto: AP/Evan Vucci

Nok er nok. USA's kvindelige ambassadør i FN har ved flere lejligheder været på skarp kollisionskurs mod Donald Trump. Det er hun ikke længere efter udgangen af 2018.

Den ellers meget åbenmundede og synlige Nikki Haley har, rapporterer New York Times, i eftermiddag trukket sig tilbage uden at forklare baggrunden for den beslutning nærmere.

Men udefra har det allerede kastet spekulationer af sig, om at hendes åbenlyst kritik-sårbare chef i Det Hvide Hus i virkeligheden har givet den tidligere guvernør i delstaten South Carolina 'dødens kys'.

Ud af vagten! USA's Trump-kritiske FN-ambassadør, Nikki Haley, har sagt sit job op - eller også har hun fået vink med en vognstang. Foto: AP/Richard Drew
Ud af vagten! USA's Trump-kritiske FN-ambassadør, Nikki Haley, har sagt sit job op - eller også har hun fået vink med en vognstang. Foto: AP/Richard Drew
 

Nikki Haley har således lige siden hun blev udpeget til det strategisk vigtige job i New York efter præsidentvalget i november 2016 været ude med kritik af Trumps hårde og uforsonlige håndtering af internationale relationer, pressen og politiske modstandere.

Kvinder ud af busken
FN-ambassadøren har også slået til lyd for, at kvinder der beskyldte præsidenten for seksuelt misbrug burde være taget mere alvorligt og i højere grad skulle have haft mulighed for at komme til orde.

- Jeg synes, alle kvinder, der føler sig krænket eller dårligt behandlet, har ret til at udtale sig, sagde hun allerede i december 2017.

Om lidt er det forbi. Nikki Haley - her sammen med Donald Trump ved den årlige FN-generalforsamling i september - stopper som USA's FN-ambassadør ved årets udgang. Foto: AP/Craig Ruttle
Om lidt er det forbi. Nikki Haley - her sammen med Donald Trump ved den årlige FN-generalforsamling i september - stopper som USA's FN-ambassadør ved årets udgang. Foto: AP/Craig Ruttle
 

Den 46-årige karrierekvinde blev da også fra første dag i jobbet i FN betragtet som en person, der kunne bløde fronterne op i forhold til moderate stemmer i Det Republikanske Parti.

Trump: Stor betydning
Nikki Haley er datter af indiske indvandrere, og hun har været en varm fortaler for globalt fodslag om handel og politik.

Hun har ved flere lejligheder advaret Trump mod konsekvenserne af hans uforsonlige og temmelig uforudsigelige handlinger og udtalelser i forhold til supermagtens internationale samarbejdspartnere.

Donald Trump har ifølge Sky News og AP officielt meldt ud, at FN-ambassadøren har 'stor betydning' for ham personligt og dermed også for hans embedsførelse.

De to medier mener at vide, at de i hvert fald en overgang har haft et meget fortroligt samarbejde. Det underbygges af, at hun i 2016 sneg sig ind på Time Magazine's liste over de 100 mest indflydelsesrige enkeltpersoner i verden.

Præsidenten har da også ved et pressemøde i Washington D. C. givet udtryk for, at han håber, Nikki Haley vender tilbage i en anden post i hans administration. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

CNN melder ud, at hun længe har været på udkig efter 'en pause'.

547 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere