Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata, eller du kan give os besked, hvis en annonce er upassende, rummer fejl eller er ulovlig.
eller
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Venstre har opfordret justitsministeren til, at politiet efterforsker de slettede sms'er. Men det kommer ikke til at ske, lyder svaret
Joachim B. Olsen: Slettede sms'er virker aktivt og koordineret.
Annonce:
Følger PolitikFølg Politik
Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke bede politiet efterforske sagen om den automatiske sletning af sms'er på statsminister Mette Frederiksens mobiltelefon.
- Jeg mener ikke, at der på baggrund af Venstres opfordring er grundlag for at rette henvendelse til politiet. Hvis Venstre ønsker at indgive en politianmeldelse, står det jo Venstre frit for, siger Hækkerup i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet torsdag eftermiddag.
Preben Bang Henriksen oplyser samtidig, at partiet ikke selv går videre med sagen til politiet.
Ekstra Bladet spørger Mette Frederiksen til de slettede sms'er ...
Journalist Brian Weichardt gjorde et ihærdigt forsøg på at få konkrete svar ud af statsministeren i sidste uge
Beskæmmende Han kalder det dog 'beskæmmende', at justitsministeren ikke vil inddrage politiet.
Annonce:
- Hvis bankdirektøren har nægtet en et lån, så tror jeg ikke, at det tjener noget formål at gå til den lokale bankassistent og spørge om det samme lån, siger Bang Henriksen.
- Sagt med andre ord: Her har vi den øverst ansvarlige for politiet, som ikke finder grundlag for at gøre noget. Så må jeg sige, at så tror jeg, at det bliver omsonst at gå til de underordnede og spørge, om de har lyst til at gøre noget, siger Venstres retsordfører.
Venstre havde derfor torsdag morgen bedt Hækkerup om at få politiet til at efterforske den automatiske sletning af sms'er. Ikke kun på statsministerens telefon, men også hos tre højtstående embedsfolk i Statsministeriet.
Vilde sms'er har set dagens lys under Minkommissionen ...
Annonce:
Har ikke slettet Justitsministeriet oplyser ligeledes over for Ekstra Bladet, at minister Nick Hækkerup - modsat Mette Frederiksen - ikke har haft sin telefon indstillet til at slette sms'er efter 30 dage.
'Ministeriet har ikke udarbejdet retningslinjer for opbevaring af sms’er, og der har ikke været en ensartet praksis for opbevaring af SMS’er i ministeriet. Det kan i den forbindelse oplyses, at justitsministerens telefon ikke har været indstillet til automatisk at slette SMS’er, men at denne indstilling har været anvendt på enkelte ansattes telefoner, herunder departementschefens.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at ministeriet under inddragelse af bl.a. hensynet til informationssikkerhed vil igangsætte et arbejde i forhold til at fastsætte generelle retningslinjer i staten for, i hvilken udstrækning og hvordan SMS-beskeder skal opbevares. Justitsministeriet vil ikke udtale sig om forhold, der er omfattet af Minkkommissionens undersøgelse. Spørgsmål om udlevering af materiale til Minkkommissionen kan rettes til kommissionen'.
OVERBLIK: Slettede sms'er er blevet centrale i minksag
Centrale sms-korrespondancer fra Statsministeriets øverste ledelse i tiden omkring beslutningen at aflive alle mink i Danmark er blevet slettet.
Herunder fra statsminister Mette Frederiksens (S) telefon.
Granskningskommissionen - også kendt som minkkommissionen - der kulegraver forløbet omkring beslutningen, skulle ellers bruge dem i arbejdet.
Få her et overblik over, hvad der er op og ned i sms-sagen:
* Statsministerens særlige rådgiver havde autoslettet centrale sms'er:
Det kom frem tirsdag, at Mette Frederiksens særlige rådgiver, Martin Justesen, havde slettet centrale sms-korrespondancer i dagene omkring beslutningen om at aflive mink.
Der var specifikt tale om beskeder mellem Justesen og daværende fødevareminister Mogens Jensens (S) særlige rådgiver, Søren Andersen.
Ifølge stabschefen var hans telefon sat til automatisk at slette beskederne efter et bestemt tidsrum.
* Sms'er hos Mette Frederiksen og departementschef slettet:
Onsdag blev det klart, at også sms-korrespondancer fra statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes departementschef, Barbara Bertelsen, fra dagene omkring beslutningen om at aflive alle mink er slettet.
Som hos Martin Justesen lød det, at statsministerens og hendes departementschefs telefoner var sat til automatisk at slette beskeder efter 30 dage.
Mette Frederiksen siger til TV 2, at hun blev rådgivet til at slette beskederne af sikkerhedshensyn. Hun vil dog ikke svare på, hvornår slette-funktionen blev slået til, men at hun går ud fra, at alle regler om journalisering er overholdt.
* Minkkommission forsøger at genskabe sms'er:
De sms'er, der er blevet slettet, forsøger kommissionen at få genskabt, lød det onsdag til TV 2.
Minkkommissionen oplyste, at der er tale om fire personer i Statsministeriet, hvor det ikke har været muligt at få udleveret sms-beskeder fra september til december 2020, fordi de er slettet.
De fire skal alle afhøres i kommissionen.
* Flere sms'er gemt hos modtageren:
Hos andre centrale embedsmænd er sms'erne blevet gemt hos modtageren.
Tidligere fødevareminister Mogens Jensens (S) daværende særlige rådgiver, Søren Andersen, har oplyst, at han er i besiddelse af den føromtalte sms-korrespondance med statsministerens rådgiver Martin Justesen.
* Statsministeriet forsøger genskabe sms'er:
Ministeriet oplyste i et skriftligt svar til Ritzau onsdag, at det forsøger at genskabe de korrespondancer, der er slettet.
* Professor kalder sms-sletning problematisk:
Fordi væsentlige forhold skal journaliseres, er det problematisk, hvis ikke sms'erne hos Statsministeriets ledelse er blevet gemt andetsteds.
De er nemlig at betragte på lige fod med breve i journaliseringspligten. Det mener professor Frederik Waage fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
* Tidligere ministre genkender ikke slette-praksis:
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser overfor Berlingske, at der i hans tid var praksis om autosletning af sms'er.
Det samme gør andre tidligere ministre fra VLAK-regeringen.
Søren Pind skriver dog på Twitter, at han havde sat autosletning til.
Annonce:
Lyt til den seneste udgave af Ekstra Bladets podcast 'Ingen Kommentarer' herunder eller i din podcastapp. Det handler selvfølgelig om Minkkommissionen og de slettede sms'er.