Hænges ud som Hitler: Derfor har Merkels mareridt medvind

Bliv klogere på to af Tysklands kvindelige politikere, der lige nu er i centrum for flygtningedebatten

Tysklands siddende forbundskansler Angela Merkel (tv.), og (Foto: AP)
Tysklands siddende forbundskansler Angela Merkel (tv.), og (Foto: AP)

Den ene holdt i lang tid grænserne helt åbne for flygtninge og migranter.

Den anden er blevet citeret for, at politiets folk ved grænsen bør skyde flygtninge, der ulovligt forsøger at komme ind i Tyskland - noget, hun selv hævder er en stramning.

De to kvinder Angela Merkel, leder af Christlich Demokratische Union Deutschlands (CDU), og Frauke Petry, leder af Alternative für Deutschland (AfD), er begge vokset op i DDR og er uddannede videnskabskvinder. Men herefter ophører sammenligningen da også.

Kristeligt Dagblads udlandsredaktør Kerrin Linde hjælper her Ekstra Bladet med at gennemgå forskelle og ligheder mellem lederen af det uartige parti AfD og den tungere regeringsleder fra CDU. Klik på billederne herunder for at læse mere:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Lederen af det tyske højrefløjsparti AfD vandt søndag en jordskredssejr i Sachsen-Anhalt med omkring 24 procent af stemmerne. Dermed er Petrys AfD her næststørst efter Merkels CDU.

Artiklen fortsætter under billedet...

Frauke Petry og partifæller fejrer sejren ved søndagens delstatsvalg i Tyskland. (Foto: AP)
Frauke Petry og partifæller fejrer sejren ved søndagens delstatsvalg i Tyskland. (Foto: AP)
 

Ikke direkte rivalinde
Men selv om Petry har vind i sejlene, skal hun ifølge udlandsredaktør og tidligere tysklandskorrespondent Kerrin Linde langt fra gøre sig forhåbninger om at sparke Merkel af skamlen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Frauke Petry hængt op som skydeskive i Freiburg. (Foto: AP)
Frauke Petry hængt op som skydeskive i Freiburg. (Foto: AP)
 

Også i Baden-Württemberg og Rheinland-Pflaz fik AfD tocifrede stemmetal, men Kerrin Linde vurderer slet ikke Frauke Petry som en direkte rivalinde til den siddende kansler.

- De slås ikke om magten. AfD er et to år gammelt parti, der har fået sit store gennembrud og et jordskredsvalg. Det er første gang, at et parti på den måde på så kort tid virkelig har etableret sig og er repræsenteret i halvdelen af alle delstater, siger Kerrin Linde.

- De, der har stemt på AfD er typisk vælgere, der har været frustrerede over flygtningepolitiken og ikke følt sig repræsenteret af Merkels kurs.

Artiklen fortsætter under billedet...

Angela Merkel med sin mand Joachim Sauer. (Foto: AP)
Angela Merkel med sin mand Joachim Sauer. (Foto: AP)
 

AfD i Forbundsdagen
Man skal også huske på, at der kun bor to millioner i Sachsen-Anhalt, og der i hele Tyskland er 82 millioner mennesker, påpeger Kerrin Linde, der afviser, at sejren i delstaten er repræsentativ for alle tyskere.

- AfD er ifølge de gamle etablerede partier ikke stuerene, og de kommer ikke til at snakke sammen foreløbig. Der er rigtig lang vej for partiet til at føre realpolitik, siger Kerrin Linde, som alligevel er sikker på, at AfD også kommer i Forbundsdagen om to år.

- Flygtningesagen forsvinder ikke, men det er et yderparti.

Kerrin Linde understreger, at Merkel, selv om hun har tabt stemmer, alligevel føler sig bekræftet, fordi partier, der støtter kanslerens kurs, har fået fremgang ved delstatsvalget.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lederen af AfD under et pressemøde i Berlin. (Foto: AP)
Lederen af AfD under et pressemøde i Berlin. (Foto: AP)
 

Ministerpræsidenterne fra henholdsvis De Grønne og socialdemokraterne i SPD, der støtter kanslerens kurs vandt valgene i Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz. Mange vælgere har altså afgivet en stemme for at holde AfD fra magten, påpeger Kerrin Linde.

Fremstiller partileder som nazist:

Under rubrikken hadprædikanten toner Frauke Petry selv frem i forgrunden af billedet. I venstre hjørne er AfD's næstformand Alexander Gauland, som var medlem af CDU i 40 år og med til at stifte AfD.

I baggrunden har nyhedsmagasinet Der Spiegel brugt en kulisse fra en af filminstruktøren Leni Riefenstahls propagandafilm, som leder tankerne hen på nazisternes partikongresser. Der er ikke et eneste hagekors på de vajende faner, men:

- Men tyskerne forstår godt sammenligningen, fastslår Kerrin Linde.

Historiker Claus Bundgaard fra Roskilde Universitet advarer mod at trække nazi-kortet i tide og utide overfor politiske modstandere:

- AfD er ikke et nationalsocialistisk parti, men et højrepopulistisk parti, som ikke har til formål at afskaffe demokratiet. Her spiller Der Spiegel nazikortet ret subtilt med en symbolik tyskere forstår, og det bliver gjort hyppigere og hyppigere i den meget intense debat om flygtninge og masseindvandring.

'Ulven kommer'
Det er også blevet gjort i Danmark i forbindelse med smykkeloven (her blev Lars Løkke Rasmussen (V) tegnet som nazist, red.), tilføjer historikeren.

- Men man skal efter min mening passe på med at råbe 'ulven kommer' og slå sine modstandere i hovedet med, at de er nazister, fordi de har en anden holdning end en selv. Det udhuler sproget og gør det svært at finde ord for den rigtige nazisme og fascisme.

Ifølge Claus Bundgaard Christensen risikerer kan at devaluere begreberne:

- Selv 70 år efter besættelsen er demokrati ikke en selvfølge - i Polen går det for eksempel i den helt forkerte retning med hensyn til demokratiet, og pludselig står vi i en situation med antidemokratiske, nazistiske og fascistiske strømninger, hvor vi ikke ved, hvad vi skal kalde det, fordi den evindelige brug af nazi-kortet har udhulet betydningen.

Angela Merkel med Baden-Württembergs topkandidat for CDU i baggrunden. (Foto: AP)
Angela Merkel med Baden-Württembergs topkandidat for CDU i baggrunden. (Foto: AP)

Se Angela Merkel trøste en ung gymnasie-elev og flygtning ved en debat

1 af 6 Frauke Petry hængt op som skydeskive i Freiburg. (Foto: AP)
2 af 6 Lederen af AfD under et pressemøde i Berlin. (Foto: AP)
3 af 6 Angela Merkel med sin mand Joachim Sauer. (Foto: AP)
4 af 6 Frauke Petry og partifæller fejrer sejren ved søndagens delstatsvalg i Tyskland. (Foto: AP)
5 af 6 Angela Merkel med Baden-Württembergs topkandidat for CDU i baggrunden. (Foto: AP)
6 af 6 Tysklands siddende forbundskansler Angela Merkel (tv.), og (Foto: AP)
279 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere