Hamas til Trump: - Du har åbnet helvedes porte

Hamas opfordrer nu til en tredje intifada og folkeligt oprør, efter en talsmand har fortalt nyhedsbureauer, at USA har krydset en rød linje

- Det er tid til officielt at anerkende Jerusalem som hovedstad i Israel, siger præsident Donald Trump. Video: AP

- Denne beslutning vil åbne helvedes porte for amerikanske interesser i regionen.

Sådan lyder truslen fra Hamas' talsmand, Ismail Radwan, efter den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag aften på et pressemøde i Washington proklamerede, at Jerusalem er Israels hovedstad, og den amerikanske ambassade derfor flyttes til byen.

Den beslutning har skabt vrede i den arabiske verden, og diplomatisk krise i vesten. Onsdag brød der protester ud flere steder i Gaza og på Vestbredden, hvor Hamas og Fatah har magten. I gennem de senere år har Hamas, der er på flere landes terrorliste - herunder Danmarks, ellers sørget for at opretholde en relativ fredelig tilstand mellem palæstinenserne og Israel.

Palæstinensiske demonstranter på gaden i Gaza City. Foto: AP Politik - 7. dec. 2017 - kl. 00:19 Efter Trumps beslutning: Store demonstrationer i Mellemøsten

Men freden kan meget vel være forbi nu. Hamas leder, Ismail Haniya, opfordrer nu ifølge nyhedsbureauet AFP sine landsmænd til at gøre folkeligt oprør og starte en ny og tredje intifada.

Jerusalem er en rød linje
Hamas var stærkt aktive i de to foregående intifadaer (folkeligt oprør red.), der har kostet flere tusind menneskeliv, siden den første brød ud i 1987. Og netop spørgsmålet om Jerusalem er et helt afgørende for palæstinenserne og muslimer i hele verden.

Hamas talsmand kalder beslutningen om at anerkende byen som Israels hovedstad som en overtrædelse af en rød linje og siger, at i morgen, fredag, vil være en 'vredens dag':

- De unge og palæstinensere på Vestbredden er nødt til at svare med alle midler overhovedet mod den amerikanske beslutning, der skader vores Jerusalem, lyder det fra Ismail Radwan ifølge The Independent.

Og den linje bakker flere muslimske lande op om. Den Arabiske Liga indkaldte umiddelbart efter Trumps pressemøde til et krisemøde, hvor man fæles fordømmer præsidentens udtalelser og kalder det et skridt for langt. Den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, advarer også direkte Trump om, at det vil få konsekvenser for USA og Israel:

- Mr. Trump, Jerusalem er en rød linje for muslimer. Det her kunne gå så langt, at vi afbryder alle diplomatiske forbindelser til Israel. Du kan ikke tage det her skridt.

Her brænder palæstinensiske demonstranter et amerikansk og israelsk flag i Gaza. Foto: All Over Press
Her brænder palæstinensiske demonstranter et amerikansk og israelsk flag i Gaza. Foto: All Over Press

International krise
Oven på meldingen fra den amerikanske præsident onsdag aften har kun Tjekkiet valg at følge trop og anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Men resten af verden er langt fra tilfreds med USA's ageren. Otte lande med Frankrig, England og Egypten i spidsen har indkaldt til et hastemøde i FN, hvor situationen skal drøftes.

FN's generalsekretær var da også hurtig til at kritisere Trump kort efter udmeldingen:

-Jeg har vedvarende talt imod ethvert ensidigt tiltag, som kan true udsigten til fred mellem israelere og palæstinensere, siger António Guterres.

Mange af USA's allierede ser til med skepsis. Her har blandt andet Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og kollegaen Angela Merkel udtrykt deres bekymring:

- Det er en beklagelig beslutning, som Frankrig ikke støtter, og som går imod folkeretten og alle beslutninger i FN's Sikkerhedsråd, siger Macron.

EU er også i fælles front enige om, at Jerusalem bør være hovedstaden i både Israel og en fremtidig palæstinensisk stat:

- Den Europæiske Union har en klar og samlet position. Vi mener, at den eneste realistiske løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina er baseret på to stater og med Jerusalem som hovedstaden i begge, siger EU's chef for udenrigspolitik, Federica Mogherni.

Israel har allerede sendt ekstra sikkerhedsstyrker til Vestbredden for at imødekomme truslen.

Du kan læse en samling af alle reaktionerne fra verdens ledere her:

Det siger de om Trumps beslutning

Selv om Israel er glad for den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad, så er der andre, der er mindre begejstrede.

Her kan du læse en række internationale reaktioner på beslutningen.

* I Israel taler premierminister Benjamin Netanyahu med stor begejstring om skiftet i amerikanernes holdning.

- Jerusalem har været hovedstad for det jødiske folk i 3000 år. Det har været Israels hovedstad i snart 70 år.

- Vi er præsidenten dybt taknemmelige over hans modige og rigtige beslutning, siger premierministeren.

* Præsidenten for det palæstinensiske selvstyreområde, Mahmoud Abbas, ser erklæringen som en provokation.

- Den amerikanske regering har med dette besluttet sig for at overtræde alle internationale og bilaterale resolutioner og aftaler.

- USA's handlinger er en tilbagetrækning fra den understøttende rolle i fredsprocessen.

* Generalsekretæren for den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO mener, at Trump har sat fredsprocessen tilbage, og at USA har diskvalificeret sig selv fra at spille en rolle i den fremover.

- Hvordan kan jeg sidde ved forhandlingsbord med disse folk som en af palæstinensernes topforhandlere, hvis de vil diktere Jerusalems fremtid for mig? lyder spørgsmålet fra Saeb Erekat.

* Lederen af den militante islamiske Hamas-gruppe, Ismail Haniyeh, fordømmer beslutningen.

- Det palæstinensiske folk ved, hvordan de giver et passende svar på denne tilsidesættelse af deres følelser og helligdomme.

- Beslutningen vil ikke ændre på historiske og geografiske fakta.

* FN's generalsekretær, António Guterres, advarer USA mod at gå enegang i den israelsk-palæstinensiske konflikt.

- I dette bekymrende øjeblik ønsker jeg at understrege, at der ikke findes noget alternativ til tostatsløsningen.

- Jerusalem er et spørgsmål, som skal løses gennem direkte forhandlinger mellem begge parter på grundlag af FN's Sikkerhedsråd og generalforsamlingens løsninger.

* Den tyske regering mener, at USA går den forkerte vej, og Tyskland støtter ikke Trumps udmelding, melder forbundskansler Angela Merkel via sin talsmand.

- Jerusalems status skal forhandles inden for rammerne af en tostatsløsning, siger Merkel ifølge Steffen Seibert på Twitter.

Kilder: Dpa og AFP.

 

Læs mere om Mellemøstkrisen her:

Donald Trump vil flytte USA's ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem, og det kan få fatale konsekvenser. Foto: All Over Press Politik - 6. dec. 2017 - kl. 12:30 Ekspert om Trumps plan: Den arabiske verden vil eksplodere i raseri

Pave Frans langer ud efter Donald Trump, efter præsidenten har proklameret, at han vil rykke USA ambassade i Israel til Jerusalem. Foto: All Over Press Politik - 6. dec. 2017 - kl. 22:23 Trump på kant med gud og hver mand: 'Jeg kan ikke tie længere'

Politik - 6. dec. 2017 - kl. 18:59 Trump anerkender Jerusalem som Israels hovedstad

Se også: FN-chef og Macron beklager Trump-melding om Jerusalem

Foto: AP Politik - 6. dec. 2017 - kl. 21:43 Mellemøsten raser over Trump: 'Risikerer demonstationer og sammenstød'

Skal Danmark flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem?

Se resultat

Skal Danmark flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen