- Han er jo til grin

Der var ikke mange rosende ord til Jan H. Klits 'garage' i gaderne i Hørsholm, hvor han stiller op for de konservative

Kommunalpolitiker og politikommissær Jan H. Klit fik i 2009 tilladelse af Hørsholm kommune - hvor han selv sidder som planudvalgsformand - til at bygge en garage på sin grund i Hørsholm.

Den konservative politiker gjorde det klart i sin ansøgning om byggetilladelse, at der skulle være plads til to biler, og at der skulle opføres en knap 5,5 meter bred garageport.

Sådan blev virkeligheden dog langt fra. 'Garagen' har siden opførelsen ikke set synet af biler. Og garageporten kom aldrig op.

'Garagen' blev et teenage-værelse.

Det afslørede Ekstra Bladet i går.

Efter afsløringen tog Ekstra Bladet på gaden i Hørsholm for at høre, hvad hørsholmerne havde at sige til sagen.

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvad folk havde at sige ...

Peter til venstre og Birte til højre. De kunne ikke finde på at stemme konservativt til kommunalvalget. Foto: Henning Hjorth
Peter til venstre og Birte til højre. De kunne ikke finde på at stemme konservativt til kommunalvalget. Foto: Henning Hjorth

- Hvad synes I om garagen?

- Det ligner jo slet ikke en garage. Og man skal ikke misbruge sit mandat, fortæller Birte på 63 år.

- Vi kunne næppe få vores bil ind dér, siger hendes mand, Peter, der er 73 år.

Rasmus bryder sig ikke om Jan H. Klit på grund af garagehistorien. Foto: Henning Hjorth
Rasmus bryder sig ikke om Jan H. Klit på grund af garagehistorien. Foto: Henning Hjorth

- Hvad synes du om det, Jan H. Klit har gjort?

- Det er noget svineri. Han har fået tilladelse til at bygge en garage, så skal han også bygge en garage, fortæller Rasmus på 26 år og fortsætter:

- Jeg ville ikke kunne få bilen ind over den der sokkel. Han er jo til grin.

Bygningen her er 'garagen'. Det er de færreste biler, hvis overhovedet nogen, der ville kunne komme ind der. Foto: Henning Hjorth
Bygningen her er 'garagen'. Det er de færreste biler, hvis overhovedet nogen, der ville kunne komme ind der. Foto: Henning Hjorth

På gaden i Hørsholm traf Ekstra Bladet også Bjørg. Hun er 40 år, og hun mener ikke, det er okay, at Jan H. Klit ikke har fulgt reglerne. 

Bjørg kommer ikke til at stemme på Jan H. Klit til kommunalvalget. Foto: Henning Hjorth
Bjørg kommer ikke til at stemme på Jan H. Klit til kommunalvalget. Foto: Henning Hjorth

- Han har et motto, der lyder, at Hørsholm skal være et fyrtårn og en rollemodel. Er Jan H. Klit en rollemodel?

- Man kan ikke rigtig være en rollemodel, hvis ikke man holder, hvad man lover. Det handler også om at sætte det gode eksempel, og det har han gjort lidt svært, siger Bjørg.

Maria mener ikke, Jan H. Klit er et forbillede. Foto: Henning Hjorth
Maria mener ikke, Jan H. Klit er et forbillede. Foto: Henning Hjorth

- Hvad synes du om, at en planudvalgsformand gør det her?

- Umiddelbart ser det meget forkert ud. Alle skal følge reglerne. Der er ikke forskel på mennesker.

Christian kunne aldrig finde på at stemme på en mand, der kan opføre sig sådan. Foto: Henning Hjorth.
Christian kunne aldrig finde på at stemme på en mand, der kan opføre sig sådan. Foto: Henning Hjorth.

Christian stødte Ekstra Bladet også ind i.

- Jeg ved ikke, hvordan han ville få min Audi A6 ind dér. Den bliver meget smal, hvis den kører ind i den der garage.

- Det er diskvalificerende for at sige det ligeud. Hans troværdighed kan ligge på et meget lille sted.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør blandt andet om de voldsomme sager fra DR's pigekor i Ekstra Bladets nye podcast 'Kvindetribunalet' med Anna Thygesen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri