På søndag er der valg i det uroplagede Venezuela, som længe har kæmpet med sult, sygdomsepidemier og borgerkrigslignende tilstande.
Torsdag tog optakten til valget en stor drejning, da det berygtede El Helicoide fængsel i hovedstaden, Caracas, blev overtaget af de indsatte. Fængslet er af flere menneskerettighedsorganisationer blevet stemplet som fængslet, hvor præsident Nicolás Manduro sender sine politiske modstandere hen.
Venezuelas opposition boykotter præsidentvalg i protest
Netop derfor har det fået stor opmærksomhed, at fangerne nu har overtaget kontrollen med El Helicoide. Ifølge flere kilder, herunder engelske The Guadian, der har besøgt fængslet, er Manduros politiske modstandere længe blevet tortureret af fangevogterne i fængslet.
Torsdag blev Gregory Sanabria, en indsat aktivist, ifølge fangerne brutalt slået og tortureret, og det var det, der udløste oprøret, fortæller en anden indsat til det engelske medie:
- Fangerne blev vrede og besluttede at stoppe situationen. De kæmper for frihed, for retten til behandling af sygdomme, for menneskerettigheder og for at se en ende på torturen, siger Roderick Navarro fra gruppen Rumbo Liberated.
Se hvordan de indsatte folader deres celler og tager kontrol over fængslet i videoen her.
Artikel fortsætter under billedet ...
Ulovligt valg
Efter Venezuela mangeårige socialistiske leder Hugo Chavez døde i 2013, blev Manduro valgt til præsident. Siden da har det førhen så olierige land kæmpet med en skrantende økonomi, og massiv mangel på fødevarer og medicin. Præsidenten er i flere omgange blevet beskyldt for korruption og eliminering af politiske modstandere.
I 2017 valgte Manduro og hans regerende parti, Movimento Quinta República, at ændre landets grundlov, så man fjernede et af de lovgivende organer og gav regeringen i landet mere magt. Det fik venzuelanerne til at gå på gaden i protest, men Manduro har fastholdt magten.
Valget på søndag er allerede blevet erklæret ulovligt af både EU, USA og en lang række syd- og latinamerikanske lande.
USA's ambassade i Venezuela udtrykker torsdag bekymring over situationen i landet lige nu, hvor Manduros politiske fanger går en endnu mere usikker fremtid i møde, efter de har overtaget kontrollen med fængslet El Heliciode.
'Den venezuelanske regering er direkte ansvarlig for de indsattes liv, og vi vil holde dem ansvarlig, hvis der sker dem noget'.
Artikel fortsætter under billedet ...
68 personer er døde i oprør og brand i fængsel i Venezuela
Flere fængselsoprør
Fængselsoprøret er ikke det eneste i det kriseramte land i 2018. I marts døde hele 68 fanger efter uroligheder i et fængsel på politistationen i landets tredjestørste by, Valencia, der ligger det centrale Venezuela.
Her opstod der brand, der ifølge flere kilder skyldes myndighedernes håndtering af et oprør blandt fangerne. I alt døde 68 mennesker i branden - 66 mandlige fanger og to kvindelige besøgende.
FN's kontor for menneskerettigheder i Schweiz udtalte efterfølgende, at det var 'rystet over de forfærdelige dødsfald'. Kontoret opfordrede samtidig til en grundig undersøgelse af sagen, ligesom at det krævede kompensation til de efterladte.
Præsident Nicolas Maduros regering afviste FN-udtalelsen og kaldte den 'uovervejet' og 'ude af proportioner'. Efterspillet er dog endt sådan, at familierne til de døde har fået kompensation fra staten.
De fleste eksperter er enige om, at Manduro vinder valget i Venezuela på søndag.
Land erklæret statsbankerot: USA lyver
Millimeter fra statsbankerot: Befolkning har i gennemsnit tabt ni kilo inden for det seneste år