Hasteforspørgsmål godkendt - Tesfaye tvinges til at snakke med Sandvad-borgere

Onsdag skal Udlændingeministeren stå til ansvar overfor de Sandvad-borgere, som han ind til videre har gemt sig for

Allerede i morgen får Sandvad-borgerne mulighed for at stille Mattias Tesfaye (S) spørgsmål om de 14 nye beboere på Center Sandvad. Det lyder dog ikke til på ministeren, som om der kommer noget nyt på bordet. Foto: Jens Dresling
Allerede i morgen får Sandvad-borgerne mulighed for at stille Mattias Tesfaye (S) spørgsmål om de 14 nye beboere på Center Sandvad. Det lyder dog ikke til på ministeren, som om der kommer noget nyt på bordet. Foto: Jens Dresling
Følg Politik

Udlændingeminister Mattias Tesfaye har ikke endnu villet svare eller vise sig i Sandvad, selvom et helt lokalsamfund har jagtet ham i flere uger.

I september kunne Ekstra Bladet kunne nemlig afsløre, at mordere, sædelighedsforbrydere og behandlingsdømte skulle flytte ind i det eksisterende asylcenter til den lille midtjyske by.

Det har mildt sagt skabt kaos i byen.

Efter et borgermøde i Sandvad fortalte Mads Fuglede (V), at han havde indkaldt ministeren i samråd i om sagen.

Men nu ser det ud til, at de mange Sandvad-borgere kan få ministeren i tale allerede onsdag.

Dansk Folkeparti har nemlig fået godkendt en såkaldt hasteforespørgsel.

Hasteforespørgsel

En hasteforespørgsel minder om en almindelig forespørgsel, men bliver sat til debat i Folketingssalen væsentlig hurtigere end en almindelig forespørgsel.

En hasteforespørgsel kan komme på dagsordenen inden for en uge. Der gælder særlige regler for vedtagelsestekstens længde og debattens varighed. Hvis en folketingsgruppe ønsker en hasteforespørgsel, er det Folketingets formand, der sammen med gruppeformændene beslutter, om den skal gennemføres.

 

Kilde: Folketinget

Ministeren skal besøge byen
En hasteforespørgsel kan komme på dagsordenen inden for en uge - og det er netop derfor, at Dansk Folkeparti har taget dette redskab i brug.

Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl. Foto: Jens Dresling
Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl. Foto: Jens Dresling

- Jeg mener, det er vigtigt, at ministeren kommer og besøger lokalsamfundet, inden beboerne kommer ind. Ellers sker der det samme, som der gjorde på Kærshovedgaard, hvor ministeren først viste sig efter fire måneder, siger Kristian Thulesen Dahl (DF), der har tænkt sig, at ministeren skal svare på, hvilke type mennesker der præcist flytter til byen.

Det er et spørgsmål, som ingen i Sandvad endnu har kunnet få svar på direkte fra Udlændingestyrelsen.

- De her lovlydige danske borgere i Sandvad har endnu ikke fået svar på, hvilke mennesker de skal have som naboer - det er kun noget, de har kunnet læse i pressen.

- Derfor synes jeg, det er skræmmende, at regeringen netop har stået på et pressemøde og snakket om tryghed, og at unge mennesker ikke skal kunne købe spiritus i Netto og 7Eleven, og så de ikke kigger til, når et helt lokalsamfund råber op om utryghed.

- For mig er det ren symbolpolitik med sådan et pressemøde tre dage før et kommunalvalg, siger Thulesen Dahl.

Hasteforespørgslen er planlagt til onsdag fra 13 til 15.

Beboere i Sandvad demonstrerede i starten af november over udrejsecenteret

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tesfaye: Jeg blander mig ikke

Ekstra Bladet har spurgt Mattias Tesfaye (S), om han kommer til at svare på de spørgsmål, som bliver stillet ham i morgen.

Derudover har Ekstra Bladet spurgt ministeren, om det har været den rigtige måde, Udlændingestyrelsen har kørt forløbet med flytningen af de 14 beboere.

Vi har fået følgende skriftlige svar:

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. Foto: Jens Dresling
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. Foto: Jens Dresling

'Jeg har selvfølgelig fulgt med i situationen omkring asylcentret i Sandvad. For mig er det vigtigt, at der altid er god dialog med de lokalsamfund, hvor der er placeret asylcentre. Jeg kan også forstå, at både Røde Kors og Udlændingestyrelsen er gået i dialog med borgerne om centret.

Udlændingestyrelsen har gennem mange år været ansvarlig for indkvarteringen på danske asylcentre. Det følger af udlændingeloven. I det her tilfælde er styrelsens faglige vurdering, at centret i Sandvad er det bedst egnede center i forhold til beboergruppen.

Det er en faglig myndighedsbeslutning, som jeg ikke vil blande mig i. Når det kommer til spørgsmål om indkvarteringen og valget af center, vil jeg derfor henvise til Udlændingestyrelsen.'

Seneste nyt

Det er fuldstændig hat og briller

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.