Helmut Kohl er død

Helmut Kohl, som har været den længst siddende kansler i Tysklands demokratiske historie, er død

Den tidligere tyske kansler Helmut Kohl døde i morges, skriver avisen Bild.

Han blev 87 år.

Kohl, som var kansler fra 1982 til 1998, døde i sit hjem i Ludwigshafen - i samme by, hvor han var født.

Nekrolog: Kohl endte forbitret og fyldt med had

Han var en af efterkrigstidens største politiske sværvægtere og var kendt som 'genforeningskansleren', som forenede Øst- og Vesttyskland efter murens fald.

Sådan døde Helmut Kohl

Kohl stod i spidsen for de store omvæltninger i Tyskland fra den kolde krig og jerntæppet - til genforeningen.

Han var den længst siddende kansler i Tysklands historie siden Otto von Bismarck i anden halvdel af 1800-tallet.

Det er kun godt et år siden, at den store forhenværende kansler kritiserede Angela Merkels politik om åbne grænser for flygtninge.

- Løsningen ligger i de berørte områder. Den ligger ikke i Europa. Europa kan ikke blive nyt hjem for millioner af verdens mennesker i nød, skrev han blandt andet i forordet til en bog.

Som ung deltog Kohl i den sidste fase af Den Anden Verdenskrig.

Helmut Kohl var også leder af CDU (Tysklands Kristelig-Demokratiske Union) fra 1973 til 1998.

Kohl svinger pisken over Merkels flygtningepolitik

Med politisk snilde, vedholdenhed og stædighed nåede han efter otte år som ministerpræsident i sin hjemlige delstat og yderligere otte år som oppositionsleder i Forbundsdagen helt til tops i forbundsrepublikken i 1982.

Her fik han væltet den socialdemokratiske kansler Helmut Schmidt ved et mistillidsvotum efter at have hevet dennes liberale regeringspartner over på sin side og indvarslet et "åndeligt-moralsk skifte" i vesttysk politik.

Den nuværende kansler, Angela Merkel, er gået i lære hos Kohl, som satte skub i hendes politiske karriere efter genforeningen.

Tyskland 25 år efter: Genforenet, men stadig splittet

Artiklen fortsætter under billedet...
42062631.jpg

To år efter sin afgang fik eftermælet dog alvorlige skrammer i 2000.

En skandale om ulovlig partistøtte fik Angela Merkel til at vove opgøret med den indtil da almægtige Kohl.

Den nuværende kansler var med til tvinge Kohl fra posten som CDU's æresformand, fordi han nægtede at røbe, hvem han havde modtaget over to millioner D-mark i ulovlige støttebidrag fra i årene 1993-1998.

End ikke bødestraf fik Kohl til at bryde sit såkaldte æresord over for bidragyderne.

Hans sidste år var præget af et svigtende helbred. Kohl var lænket til kørestolen efter et fald i sit hjem i februar 2008.

Samtidig tyngede det ham, at hans hustru gennem over 40 år, Hannelore, i 2001 tog sit eget liv efter flere års kamp mod lysallergi.

Mysteriet om de forladte biler: Kun skoven ved, hvorfor de blev forladt

Men han nåede at opleve en ny lykke med sin anden kone, den 34 år yngre Maike Richter, som i sin tid arbejdede for ham i kanslerministeriet.

Ud over hende efterlader han sig to voksne sønner fra første ægteskab, som han i de seneste år kom på kant med.

Artiklen fortsætter under billedet...
41894095.jpg

Den tidligere amerikanske præsident George H.W. Bush skriver i en skriftlig meddelelse: Kohl var en af efterkrigstidens største ledere.

- At arbejde tæt sammen med min rigtig gode ven om at nå en fredelig afslutning på den kolde krig og genforeningen af Tyskland inden for Nato er fortsat en af de største glæder i mit liv, skriver Bush. 

Opdateres ...

BLÅ BOG: Helmuth Kohl 

94 kommentarer
Vis kommentarer