Hemmelig mission mislykkes

Udenrigsministeriet har forgæves forsøgt at tilse og evakuere danske børn i Syrien.

Mette Frederiksen deltog ifølge Ekstra Bladets oplysninger i det møde i Statsministeriet, hvor muligheden for at evakuere tre børn blev diskuteret. Foto: Jonathan Damslund
Mette Frederiksen deltog ifølge Ekstra Bladets oplysninger i det møde i Statsministeriet, hvor muligheden for at evakuere tre børn blev diskuteret. Foto: Jonathan Damslund
Følg Politik

En delegation fra Udenrigsministeriet vendte tirsdag eftermiddag tomhændet hjem til Danmark efter et besøg nær fangelejren al-Roj i Syrien, hvor fem danske børn og tre kvinder fortsat befinder sig under kummerlige forhold.

Ifølge Udenrigsministeriet var det en lægefaglig mission, der havde til formål at tilse de danske børn og deres helbredstilstand, som ifølge flere rapporter er stærkt forværrede.

Dog erfarer Ekstra Bladet, at delegationen også havde forberedt sig på, at nogle af børnene kunne evakueres i forbindelse med den hemmelige operation og hentes med hjem til Danmark.

Forværring i lejr
Men delegationen hverken tilså eller evakuerede nogle af de danske børn, eftersom sikkerhedssituationen i området gjorde det umuligt at komme ind i al-Roj-lejren.

Det oplyser Udenrigsministeriet til Politiken.

'Udenrigsministeriet har netop haft en lægefaglig mission i regionen for at tilse børnene i Roj-lejren. Desværre betød en forværring af sikkerhedssituationen, at det ikke lykkedes at rejse ind i lejren. Dette vidner om, hvor vanskeligt det er at operere i og omkring lejrene.'

Artiklen fortsættes under billedet...

Udenrigsminister Jeppe Kofod. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Udenrigsminister Jeppe Kofod. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
 

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det især Tyrkiets militære aktiviteter i området, der forhindrede ministeriets udsendte i at besøge lejren.

Siden nytår har adskillige droneangreb fra tyrkisk side dræbt og såret flere civile i det nordøstlige Syrien, og det har besværliggjort adgangen til al-Roj-lejren.

Tre børn har udsigt til evakuering
Det er fortsat hemmeligt, hvem eller hvor mange børn regeringen har tænkt sig at evakuere fra lejren, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det mest sandsynlige scenario, at man henter tre børn hjem uden deres mødre, som har fået frataget deres danske statsborgerskab.

Denne model blev således vendt og drejet på et fortroligt møde i Statsministeriet i sidste uge, hvor regeringstoppen var indkaldt.

Modellen med at hente tre børn hjem kan dog kun lade sig gøre, hvis de to mødre, som har danske Knud Foldschack som advokat, giver samtykke til adskillelse.

Artiklen fortsættes under billedet...

Advokat Knud Foldschack. Foto: POLFOTO
Advokat Knud Foldschack. Foto: POLFOTO

Om de to kvinder har givet dette samtykke, ønsker Knud Foldschack ikke at svare klart på.

'Regeringen har indtil videre nægtet at tage de syge danske børn hjem sammen med mødre. Jeg mener ikke, at mødrene pt. fra en syrisk fangelejr kan samtykke til, at børnene evakueres. Derfor er en samlet evakuering af de syge danske børn og mødre eneste mulige, men også rigtige løsning.'

Det er uvist, hvornår Udenrigsministeriet igen vil forsøge at gennemføre en evakuering af børnene, men operationen vil efter alt at dømme foregå i fortrolighed, ligesom tilfældet var det i oktober 2021, hvor 14 danske børn og tre kvinder også blev hentet hjem til Danmark.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+