Hendes kontroversielle baggrund skaber bekymring

Donald Trump fik sin vilje, da Senatet sagde god for Amy Coney Barrett. Præsidenten er vild med sin kandidat, men kritikerne har især en bekymring

Amy Coney Barrett er Trumps kandidat til Højesteret. Video: Reuters

Amy Coney Barrett. Det er navnet på en af de største sejre for Donald Trump lige op til valgkampen.

Den 48-årige mor til syv blev natten til tirsdag dansk tid godkendt som ny dommer i højesteret med stemmerne 52 imod 48. Således lykkedes det Republikanerne at holde styr på tropperne og fastholde flertalet i senatet.

Kun Susan Collins, der er senator for Maine, stemte som den eneste republikaner imod i sammen med de 48 demokratiske senatorer.

Og det må have gjort præsidenten lykkelig. Meget lykkelig.

Ifølge Axions sagde præsidenten angiveligt sidste år, at han 'gemte Amy Coney Barrett til Ruth Ginsburg' med henvisning til, at den tidligere højesteretsdommer var meget syg. Hun døde 18. september 2020, og så hev Donald Trump sin kanin op af hatten. Planen lykkedes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Donald Trump er en glad mand, efter Amy Coney Barret blev godkendt i Senatet. Foto: TASOS KATOPODIS/Ritzau Scanpix
Donald Trump er en glad mand, efter Amy Coney Barret blev godkendt i Senatet. Foto: TASOS KATOPODIS/Ritzau Scanpix

Den kristne bekymring
Ifølge lektor på Aarhus Universitet Lars Thorup Larsen er det en styrkelse af det konservative USA.

- Det kommer til at betyde, at der er flere afgørelser, der formodentlig vil have et stærkt konservativt præg, siger Lars Thorup Larsen til Ritzau.

Samtidig beskrives hun i flere amerikanske medier som en sikker og forudsigelig højesteretsdommer. Præcis ligesom Ruth Ginsburg, der bare var liberal i stedet for konservativ.

Men en ting bekymrer. Den nye dommers stærkt religiøse udgangspunkt.

Amy Coney Barret har tråde til gruppen People of Praise, der beskrives som en stærkt religiøs katolsk gruppe, hvor fem procent af folks indkomst skal gå til gruppen, mens mændene betragtes som deres koners overhoved.

Hun er ikke officielt medlem, men ifølge The Guardian kan hun ses i en udgave af deres magasin fra 2006. Samtidig er hendes far og mand begge medlemmer.

BLÅ BOG: Amy Coney Barrett er stærk i tro og jura

Flertallet i Senatet i USA har mandag aften lokal tid stemt ja til Amy Coney Barrett som ny dommer i USA's højesteret.

Bliv klogere på den sjette konservative dommer ud af de i alt ni dommere i højesteret her:

Navn: Amy Coney Barrett.

Alder: 48 år (født 28. januar 1972).

Fødested: New Orleans, Louisiana, USA.

Datter af: Michael Coney, advokat for Shell Oil Company, og Linda Coney, gymnasielærer, der underviste i fransk, samt hjemmegående husmor.

Nationalitet: Amerikansk.

Uddannelse:

Hun blev student fra det katolske gymnasium St. Mary's Dominican High School i 1990.

Herefter læste hun engelsk, litteratur, fransk og kunst på Rhodes College.

Hun studerede jura ved University of Notre Dame, hvor hun i 1997 dimitterede som nummer et på sin årgang.

Karriere:

Efter universitetet fik hun arbejde ved appeldomstolen i Washington D.C. for dommer Laurence Silberman og i 1998 hos højesteretsdommer Antonin Scalia.

Efterfølgende arbejdede hun kortvarigt som advokat, før hun i 2001 vendte tilbage til den akademiske verden som underviser. Først på George Washington University i Washington D.C. og derefter på sit tidligere universitet, Notre Dame, i delstaten Indiana.

På universitetet underviste hun i forfatningsret, civilproces og lovfortolkning i 15 år, indtil hun i maj 2017 blev nomineret af præsident Donald Trump som dommer for appeldomstolen i det 7. retsdistrikt, der dækker delstaterne Illinois, Indiana og Wisconsin.

Hun blev endeligt godkendt til den føderale appeldomstol 31. oktober 2017 med stemmerne 55-43. Tre demokrater stemte for hende.

Den 26. oktober 2020 blev hun godkendt til USA's højesteret af et flertal på 52-48 i Senatet i USA.

Civilstand: Hun har været gift med juraprofessor Jesse M. Barrett siden 1999. De to har syv børn, hvoraf to er adopteret fra Haiti. Deres yngste biologiske barn har Downs syndrom.

Bopæl: South Bend i delstaten Indiana.

Fritidsinteresser: Amy Coney Barrett er praktiserende katolik.

Andet: I sit hverv som føderal dommer har hun udtalt sig som modstander af en strammere våbenlov. Hun har også signaleret, at hun støtter en strammere abortlovgivning.

Kilder: The Guardian, Reuters, Kongressen.com.

Hjernevask
Samme The Guardian har talt med et tidligere medlem af People of Praise, der fortæller, hvordan gruppen kan virke som en form for sekt.

- Vi var katolikker, men katolicismen var sat til side. Vores liv, alle vores venner og alle de tilfældige mennesker, der boede i vores hus, var en del af Pepole of Praise-samfundet. Hjernevask og den kvindelige underkastelse, hvor kvinder bliver gjort til tjenere for deres åndelige overhoved var så devaluerende for mig, har det tidligere medlem Rebekah Powers fortalt til The Guardian.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Med reference til serien 'The Handmaid's Tale' og henvisning til Amy Coney Barretts fortid blev der mandag demonstreret foran Højesteret i Washington. (Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix)
Med reference til serien 'The Handmaid's Tale' og henvisning til Amy Coney Barretts fortid blev der mandag demonstreret foran Højesteret i Washington. (Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix)
 

I september rapporterede Washington Post samtidig, at Amy Coney Barrett havde fungeret som en såkaldt 'handmaid', der er en ledende rolle for kvinder i gruppen. People of Praise beskriver dog sig selv som en simpel katolsk gruppering, der giver folk mulighed for at leve i harmoni.

Historierne i den amerikanske presse har dog ikke fået hverken Donald Trump eller hovedpersonen selv til at ryste på hånden.

Amy Coney Barrett har oplyst, at hun blot er en trofast katolik, og at hendes forpligtelser som højesteretsdommer ikke vil blive påvirket.

Donald Trump og Joe Biden mødtes i to tv-dueller for at forsøge at overbevise vælgerne. 17 steder er mere afgørende end andre. Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix Politik Stor oversigt: 17 dramaer der afgør præsidentvalget

472 kommentarer
Vis kommentarer