Her er Brittas første ord

Britta Nielsen var for retten i Sydafrika i dag, hvor en dommer besluttede, at hun kan rejse til Danmark i aften 

Her er Brittas første ord til offentligheden siden hun blev anholdt mandag morgen i Johannesborg. FOTO: RAsmus Flindt)

Den svindelsigtede Britta Nielsen har her til formiddag været i retten i Sydafrika, hvor man skulle tage stilling til hendes udlevering til Danmark.

Britta Nielsen mødte op Randburg Magistrate Court i Johannesburg i en blomstret top og med sort hår, som hun har fået farvet under sin flugt. Under hele retsmødet fortrak Britta ikke en mine. Ekstra Bladets udsendte reporter sad lige bag hende og spurgte hende også direkte, om hun havde en kommentar, men hun stirrede blot ud i luften.  

På et tidspunkt blev Britta Nielsen af dommeren bedt om at forholde sig til, om hun havde forstået betingelserne for en udlevering, og at det vil betyde, at hun kan blive anklaget i Danmark. Derfor blev hun nødt til at komme med de første ord, siden hun gik under jorden:

-  Yes I do, your Honor ( Ja, jeg gør, ærede dommer, red.), lød det fåmælt fra Britta Nielsen.

Britta Nielsen stirrede tomt ud i luften under hele retsmødet. FOTO: Ole Steen
Britta Nielsen stirrede tomt ud i luften under hele retsmødet. FOTO: Ole Steen

Britta Nielsen skal nu efter planen på et fly til Danmark i aften. Rent praktisk vil det ske ved, at hun løslades og overleveres til Interpol, der sørger for, at hun kommer på flyet.

Senere i dag skal den medsigtede i sagen - en 38-årig mand - for dommeren med henblik på en udlevering. 

Den 38-årige medsigtede i sagen. FOTO: EKSTRA BLADET
Den 38-årige medsigtede i sagen. FOTO: EKSTRA BLADET

Her ses den medsigtede mand i svindelsagen. Politik - 6. nov. 2018 - kl. 13:26 Britta-sagen: Forsøgte at smugle diamanter ind i fængsel

Dansk svindelsag går verden rundt

Det er langt fra kun i Danmark, at medierne følger efterforskningen med Britta Nielsen tæt.

Også udenfor landets grænser interesserer man sig for sagen, der har nået internationale giganters spalter som Washington Post, New York Times og britiske Daily Mail.

Hos Ekstra Bladets tabloide kollegaer på Daily Mail hæfter man sig ved, at Britta Nielsen ser ud til at have stjålet fra samfundets allersvageste, mens New York Times nævner anholdelsen af danskeren, der ifølge anklager Thomas Andersskov Riis skete som følge af tæt samarbejde med flere ‘unavngivne udenlandske kollegaer.’

Nyheden om Britta Nielsen og en 38-årig dansk mands anholdelser i Johannesborg er heller ikke gået de sydafrikanske mediers næse forbi.

I Sunday Times overlader man ordet til politiminister Bheki Cele,

Denne type anholdelser tjener også som en advarsel til alle andre, der begår kriminalitet og efterfølgende søger tilflugt i vores land: Sydafrika er ikke et sikkert tilflugtssted for kriminelle.

Ved retsmødet torsdag forventes retslokalet at være fyldt med på danske og internationale pressefolk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere