Her er Kim Jong-uns højre hånd på vej mod USA

Kim Yong-chol er på vej mod USA for at drøfte det kommende topmøde mellem USA og Nordkorea

Kim Young-chol er næstformand for Nordkoreas arbejderparti og anses for at være Kim Jong-uns højrehånd. Foto: AP
Kim Young-chol er næstformand for Nordkoreas arbejderparti og anses for at være Kim Jong-uns højrehånd. Foto: AP

Præsident Donald Trump bekræfter, at en af Nordkoreas mest magtfulde mænd Kim Yong-chol er på vej mod USA for at drøfte det kommende topmøde mellem de to nationer.

- Kim Young-chol, som er næstformand i Nordkorea, er på vej til New York. Det er en solid reaktion på mit brev, mange tak, skriver Trump på Twitter.

Kim Young-chol er fotograferet i lufthavnen i Beijing. Foto: AP
Kim Young-chol er fotograferet i lufthavnen i Beijing. Foto: AP
 

Kim Young-chol er tirsdag fotograferet i den internationale lufthavn i Beijing, hvor han er omgivet af rådgivere og sikkerhedsfolk.

Ifølge Associated Press har han muligvis skiftet fly i Beijing og er på vej til New York.

Kim Yong-chol er næstformand for Nordkoreas arbejderparti og anses for at være Kim Jong-uns højrehånd.

Sortlistet
Han er også tidligere efterretningschef og sættes i forbindelse med det nordkoreanske atom- og missilprogram, siger Associated Press.

Både Sydkorea og USA har sortlistet Kim Yong-chol, som derfor ikke normalt har tilladelse at rejse ind i USA.

Besøget vil derfor være et tegn på, at USA har givet dispensation til Kim Yong-chol, skriver nyhedsbureauerne.

Kim Young-chol ses her i Sydkorea i februar. Foto: AP
Kim Young-chol ses her i Sydkorea i februar. Foto: AP
 

Kim Yong-chol har indtaget en ledende rolle i de seneste måneders samtaler mellem Nordkorea og Sydkorea.

Søndag rejste amerikanske embedsmænd ind i Nordkorea for at tale om forberedelserne til samme topmøde.

Det sker få timer efter, at Trump aflyste sit planlagte møde med Kim Jong-un med en begrundelse om Nordkoreas 'åbenlyse fjendtlighed'.

Trump har siden meddelt, at planerne om et topmøde i Singapore 12. juni er tilbage på sporet.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere