Her er Labours nye leder

Det britiske arbejderparti Labour har valgt ny politisk leder. Valget er faldet på Keir Starmer

Foto:  Paul ELLIS / AFP / Ritzau Scanpix
Foto: Paul ELLIS / AFP / Ritzau Scanpix

Keir Starmer er ny leder af det britiske arbejderparti Labour.

Det skriver BBC.

Keir Starmer afløser Jeremy Corbyn, der fra 2015 og frem til 2019 stod i spidsen for partiet.

Jeremy Corbyn forlod Labour i vanære, da han ved valget i 2019 tabte til de britiske konservative med Boris Johnson i spidsen og førte Labour til et historisk stort valgnederlag.

Her fik partiet det dårligst valg målt på pladser i parlamentet siden 1935.

Socialistisk ti-punktsplan
Keir Starmer har tidligere været offentlig anklager og har været åbenmundet modstander af brexit.

Keir Starmer slog Rebecca Long-Bailey - en af Jeremy Corbyns allierede - og Lisa Nandy i kampen om formandsposten.

Under sig tre måneder lange valgkamp, har nyvalgte Starmer plæderet for, at han var den bedste af kandidaterne, til at forene Labour. Blandt andet har Keir Starmer fremlagt en ti-punktsplan, der samlet rummer en vision for, hvordan Storbrittanien med Labour ved magten, skal se ud.

Keir Starmer går ifølge BBC ind for, at mere infrastruktur skal nationaliseres og fagforeningsfjendtlige love skal trækkes tilbage og afvises.

Hyldes
Den nye leder lykønskes af sine partifæller.

- Tillykke til Keir Starmer, den nye leder af Labour-partiet, skriver partiet på sin officielle Twitter-profil, umiddelbart efter at resultatet af formandsvalget blev officielt.

Keir Starmer takker sine partifæller for valget.

- Det er en ære og et privilegium at blive valgt som Labours nye leder, siger han i en video lagt på Twitter.

Han tilføjer, at valget finder sted på et kritisk tidspunkt - både i Storbritannien og resten af verden - på grund af udbruddet af coronavirus.

- Det minder os om, hvad der i virkeligheden betyder noget - vores familier, vores forhold, kærligheden til hinanden, vores helbred og forbindelsen til dem, som vi ikke kender, siger Keir Starmer.

Angela Rayner, der hidtil har fungeret som skyggeminister på uddannelsesområdet, er udpeget som næstformand i partiet.

125 kommentarer
Vis kommentarer