Her er regeringens nye stramninger

Med en række vidtgående tiltag vil regeringen med nyt udspil straffe fremmedkrigere hårdere fremover

Se eller gense pressemødet her. Video: Stine Tidsvilde

Regeringen er klar til at gå langt. Endog meget langt når det handler om at straffe fremmedkrigere, som er rejst til Syrien eller Irak for at kæmpe for den militante bevægelse Islamisk Stat.

Torsdag er et større udspil blevet præsenteret, som blandt andet vil betyde, at terrordømte får en ekstrastraf efter endt afsoning. Statsminister Mette Frederiksen (S) advarer om, at fremmedkrigere er voldsparate.

- Der er en reel trussel herhjemme og en reel trussel udefra. Fremmedkrigere kan udgøre en alvorlig trussel ude, men også mod den danske sikkerhed. Nogle af dem, der taget ud for at kæmpe, er radikaliserede, kan være brutale og er voldsparate.

- Jeg mener, at en af de vigtigste opgave, man har som regering, er at passe på Danmark og passe på danskerne og gøre alt for at minimere de trusler, der kommer indefra og udefra, siger Mette Frederiksen.

FAKTA: Regeringen foreslår otte tiltag mod fremmedkrigere

Statsminister Mette Frederiksen (S), justitsminister Nick Hækkerup (S) og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) præsenterer torsdag udspillet 'Vi passer på Danmark - 8 tiltag mod fremmedkrigere'.

Her er de otte punkter i udspillet:

1) Dømte fremmedkrigere skal kunne idømmes opholdsforbud og kontaktforbud

- Et opholdsforbud kan for eksempel betyde, at den dømte ikke må opholde sig i en eller flere kommuner. Et kontaktforbud kan betyde, at man eksempelvis ikke må kontakte andre terrordømte personer. Det skal mindske risikoen for radikalisering.

2) Straffen for terror og terrorlignende aktiviteter skal skærpes

- Regeringen ønsker at hæve strafniveauet for at lade sig hverve til at begå terror fra omkring tre til fem års fængsel til omkring fem til syv et halvt års fængsel. Straffen for at tilslutte sig en fjendtlig, væbnet styrke (landsforræderi) forhøjes til det dobbelte, hvilket vil sige seks til ti års fængsel.

3) Regeringen vil sikre, at børn ikke vokser op i radikaliserede miljøer

- Fremmedkrigere kan ikke længere kunne have forældremyndighed over deres barn, have barnets bopæl hos sig eller have samvær med barnet mod den anden forælders ønske.

- Regeringen vil desuden nedsætte et udvalg, som frem mod maj 2020 skal belyse mulighederne for at fastsætte regler om anbringelse uden for hjemmet af børn og unge, der vokser op i radikaliserede miljøer.

4) Mulighed for administrativ fratagelse af det danske statsborgerskab

- Dette lovforslag blev vedtaget 24. oktober 2019.

5) Børn født i konfliktområder skal ikke automatisk have dansk indfødsret

- Regeringen fremsatte lovforslaget i december.

6) Begrænsning af fremmedkrigeres adgang til bistand fra udenrigstjenesten

- Regeringen fremsatte forslaget i december. Det skal sikre, at fremmedkrigere ikke har adgang til hjælp fra den danske stat i udlandet.

7) Regeringen opretholder og udvider ordningen med pasinddragelse,nægtelse af udstedelse af pas og meddelelse af udrejseforbud

- Frem over skal det ifølge regeringen være muligt at fratage passet i tre år med mulighed for forlængelse. De nuværende regler giver mulighed for at fratage passet i ét år med mulighed for forlængelse. Lovforslaget blev fremsat i januar.

8) Politiet og kommunernes radikaliseringsforebyggende arbejde styrkes

- Regeringen foreslår, at de relevante myndigheder styrker samarbejdet og udvekslingen af information for at forhindre personer i at blive radikaliserede.

Kilder: Regeringens udspil 'Vi passer på Danmark - 8 tiltag mod fremmedkrigere'.

Regeringen erkender selv, at udspillet til et indgreb mod fremmedkrigere er vidtgående, men mener, at det er nødvendigt at slå hårdt ned.

Se også: Regering vil tvangsfjerne fremmedkrigeres børn men ikke fra lejre

Blandt de mest vidtgående forslag er et opholds- og kontaktforbud for personer, der er dømt for terror.

Det betyder, at personer, der dømmes, kan få et forbud mod at færdes i bestemte områder i op til ti år eller at have forbud mod at kontakte bestemte personer både fysisk og på anden vis.

Politiet vil uden retskendelse kunne komme ind i disse personers hjem og tjekke computere for at sikre, at kontaktforbuddet overholdes.

Desuden skal kommuner kunne anbringe børn uden for hjemmet, hvis det vurderes, at børnene vil vokse op i et radikaliseret miljø.

Opholdsforbuddet er af kritikere blevet betegnet som en form for tillægsstraf, fordi det indtræder, når den dømte allerede har udstået sin straf. Det ser regeringen ingen problemer i, mens kritikere kalder det en glidebane.

Aktuelt befinder der sig 34 voksne personer, der er udrejst fra Danmark, i konfliktzonen ifølge Politiets Efterretningstjenestes vurdering. 21 er danske statsborgere.

Siden sommeren 2012 er der udrejst mindst 159 personer fra Danmark, som vurderes at have opholdt sig hos militant islamistiske grupper i Syrien og Irak.

Knap halvdelen har forladt konfliktzonen igen, mens en tredjedel formodes at være omkommet.

Der ventes lovforslag til marts. En del af forslagene vil givetvis være for vidtgående for nogle af partierne i rød blok, hvorfor regeringen må formodes at søge sit flertal i blå blok.

Regering vil tvangsfjerne fremmedkrigeres børn, men ikke fra lejre. Henrik Qvortrup og Brian Weichardt vurderer her hvad det gør ved Mette Frederiksens image som 'børnenes statsminister'. Video: Stine Tidsvilde

1 af 4 Foto: Aleksander Klug
2 af 4 Foto: Aleksander Klug
3 af 4 Foto: Aleksander Klug
4 af 4 Foto: Aleksander Klug
723 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere