Det er formentlig verdens meste berømte fly.
Siden 1910 Theodore Roosevelt for første gang satte sig i det, har det fly, som transporterer den amerikanske præsident, været kendt under navnet Air Force One.
Og nu er det tid til en udskiftning.
Den nuværende udgave af flyet har været i funktion siden 1990, hvor George H.W. Bush fløj rundt i verden, men nu skal USA's præsident have nyt legetøj.
F-22 Raptor - Superflyet der bomber IS
Boeing og Donald Trump har i fællesskab meldt ud, at de har lavet en aftale om et nyt Air Force One, der skal stå klar i 2021.
Pris: 3,9 milliarder dollars svarende til knap 24 milliarder danske kroner.
Artiklen fortsætter under billedet

Og det er ifølge præsidentens stab en stor besparelse i forhold til tidligere aftaler.
- Præsident Trump er nået til enighed med Boeing om en kontrakt på et nyt Air Force One-program. Takket være præsidentens forhandlinger har de amerikanske skatteborgere sparret 1,4 milliarder dollars, fortalte pressesekretær Hogan Gidley tirsdag.
Oprindeligt var det planen, at flyet skulle være klar i 2024, men Donald Trump har rykket det hele frem. Ifølge CNN skyldes det, at han selv ønsker at bruge flyet, hvis han bliver genvalgt.
Detaljerne og flyets indmad er stadig ikke helt på plads, men Boeing kan oplyse, at der vil være en stor kommunikationssuite, store kabysser samt alverdens anden udstyr. Desuden oplyser flyproducenten, at de leverer to fly til Det Hvide Hus.
Selskabet bag, Boeing Company, er selvsagt stolte over, at de har fået lov til at bygge et nyt Air Force One.
- Boeing er stolte af at få lov til at bygge den næste generation af Air Force One-fly til glæde for skatteyderne. Donald Trump har forhandlet sig frem til en god aftale på vegne af det amerikanske folk, lyder det fra Boeing i en meddelelse fra flyproducenten.
Tidligere har Donald Trump dog ytret sig ganske negativt om Boeing og Air Force One.
Dengang mente præsidenten, at det var alt for dyrt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.