SE ALLE DANMARKS-KORTENE, OG FIND DIN KOMMUNE NEDERST I ARTIKLEN Det går slet ikke så 'ufattelig godt' i hele Danmark, som statsminister Lars Løkke Rasmussen sidste måned hævdede i en skåltale fra Folkemødet. Det er den klare konklusion i en stor undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget. I undersøgelsen har AE lavet en kortlægning af landets kommuner målt på ti forskellige områder. Dette tegner et billede af tilknytningen til arbejdsmarkedet, uddannelseslængden, indkomsterne og levetiden i den enkelte kommune. ’Analysen viser, at der er store forskelle mellem kommunerne, når det kommer til borgernes arbejdsmarkedstilknytning, indkomst og uddannelsesniveau’, konkluderer AE. Nederst i artiklen kan du dykke ned i tallene og se, hvilke kommuner der ligger i toppen og bunden på de ti forskellige områder. Lolland i bund Ekstra Bladet har de seneste uger beskrevet, hvordan mange kommuner i Danmark ligger under gennemsnittet, når det gælder, hvor mange personer der er på overførselsindkomst, og hvad deres disponible indkomst er. Byen der nægter at dø Lolland skraber bunden i en ny stor undersøgelse fra AE-rådet, der gennemgår alle landets 98 kommuner på 10 parametre. Eksempelvis er 34 pct. af Lolland Kommunes indbyggere i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst (fraregnet SU-modtagere). Til sammenligning gælder det kun knap 11 pct. af borgerne i Gentofte. 16-64-årige på overførselsindkomst (2016) SE RESTEN AF DANMARKS-KORTENE NEDERST I DENNE ARTIKEL --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Her bor Mønster-bryderne I Lemvig kan de finde ud af det Her har flest med ufaglærte forældre fået en uddannelse Helt ude vestpå i det jyske – nærmere bestemt i Lemvig – kan de bare det med at skabe mønsterbrydere. Kommunen er blandt de steder herhjemme, hvor allerflest med ufaglærte forældre har fået mindst en ungdomsuddannelse. I Lemvig lykkes det faktisk for mere end 7 ud af 10 personer med to ufaglærte forældre at bryde det sociale mønster. Mikkel er mønsterbryder En af dem er Mikkel Nibe på 23 år, som er blevet udlært som butiksassistent 1. juli i XL Byg i Lemvig, hvor han er født og opvokset. – Min biologiske mor er alkoholiker, og hun har været en slags skræmmeeksempel for mig. Jeg skulle have en uddannelse, så jeg ikke endte som en alkoholiker uden noget at lave. – Jeg har altid fået at vide derhjemme, at jeg skulle spise op og tjene mine egne penge, fortæller Mikkel Nibe, da Ekstra Bladet møder ham i byggemarkedet. Han forklarer, at kommunen har givet ham god hjælp på vejen mod en uddannelse: – Jeg har haft flere støttepersoner på i ungdomsskolen, som virkelig har lyttet til mig og hjulpet mig i gang med uddannelser. Får erhvervsuddannelse Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som står bag undersøgelsen, der afslører de mange mønsterbrydere i Lemvig. En statistik, hvor en anden vestjysk kommune – Holstebro – også blander sig i top 10. Vestjylland i front Ifølge chefanalytiker i AE Mie Dalskov Pihl er Vestjylland endda den del af landet, hvor andelen af mønsterbrydere er klart den højeste. – Mønsterbrydere klarer sig bedre i Vestjylland, og det er fordi, at man her er rigtig gode til at give unge en erhvervsuddannelse, siger hun. Mie Dalskov Pihl forklarer, at netop en erhvervsuddannelse har rigtig stor værdi for børn af ufaglærte forældre: – Vi ved, at erhvervsuddannelser typisk er det rette alternativ for folk, som måske har svært ved at komme videre fra grundskolen. I almindelighed er der måske en tendens til, at man øst for Storebælt glemmer, at erhvervsuddannelser er en rigtig god uddannelse og en rigtig god vej til et sikkert, stabilt arbejdsliv, hvor man kommer ud på arbejdsmarkedet og tjener nogle gode penge, siger hun. Uddannelse er vigtigt I Lemvig er Henrik Hansen på 47 år, da også godt tilfreds. Han er udlært slagter i byen, hvor han er født og opvokset. Begge Henriks forældre er ufaglærte – moderen gik hjemme, mens faderen var fisker. – Jeg var med ude at fiske en gang, men det skulle jeg aldrig igen, forklarer Henrik Hansen og fortsætter: – Mine forældre sagde, at uddannelse er vigtigt, og det lå ligesom i luften og blandt kammeraterne, at man skulle have en uddannelse, – Så jeg blev slagter, fordi jeg ikke duer til at være håndværker, men stadig gerne ville bruge mine hænder, siger han. Løkkes smørhul: Her går det 'ufatteligt godt' --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Udfordringer ved Vesterhavet: 'Her er rigtig mange ældre' Nok klarer Lemvig sig glimrende i statistikken over kommuner med flest mønsterbrydere. Men i AE’s store undersøgelse af de sociale forhold i Danmark, finder man også udfordringer for Lemvig. Ser man på borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet, er Lemvig et af de steder, hvor der vil være flest ældre over 65 år i 2025. Ifølge undersøgelsen vil dette gælde for godt 30 procent af Lemvigs borgere. Plejehjemspladser hænger ikke på træerne Birgit Bjerg og Johannes Vigh, begge på 75 år, kan da også mærke, at der er mange ældre i byen, som de har boet i nærheden af i årevis. – Der er rigtig mange ældre her, og nogle gange skal man virkelig være ringe, før man kan få plads på plejehjemmet, siger Johannes. Ægteparret klager dog ikke over ældre-tilværelsen i Lemvig. Birgit går til undervisning i maling, mens Johannes har bestyrelsesarbejde. De går begge til litteraturforedrag i kirkehuset hver 14. dag, hvor der kommer op mod 100 mennesker, selvom det er mandag formiddag. Det er mest pensionister, som kommer. Ægteparrets største bekymring er, at nærmeste hospital ligger 70 kilometer væk i Gødstrup nær Herning. – Hvis vi nu mister vores gode helbred, og skal til flere undersøgelser, så kan det det blive svært, at bo så langt væk, forklarer Johannes. Engell: De fem største politiske chok --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Tjek DIN kommune Før musen over din kommune på kortene herunder og se, hvordan det står til på 10 forskellige parametre: Beskæftigelsesfrekvens Levetid Antal lægebesøg Flest ældre i 2025 Disponibel indkomst Disponibel indkomst, 65+ år Mønsterbrydere Uddannelseslængde udover grundskolen 16-64-årige på overførselsindkomst (2016) Et-årsfattige børn (Ifølge fattigdomsgrænsen er man fattig, hvis man gennem tre år i træk har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten (se nedenfor), ikke har formue på over 100.000 kr. og ikke er studerende. Personer, som falder under fattigdomsgrænsen i et enkelt år, betegnes i undersøgelsen som ”étårs-fattige”. Forskellen på de to begreber er altså, at økonomisk fattigdom opgøres over et tre-årigt sigte, mens étårs-fattige optælles for året. Fattigdomsgrænsen er formelt blevet afskaffet af Venstre-regeringen.)
.jpg)
