75 procent af den danske befolkning er færdigvaccineret.
Men det tal skal højere op, hvis vi skal undgå endnu en nedlukning. Sådan lyder den kontante melding fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag eftermiddag:
- Selvom vi er på et utrolig højt niveau, også i forhold til mange andre lande, så er det en kæmpe appel fra mig: Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi have flere til at lade sig vaccinere.
Smittetal for corona stiger over hele Europa, også i Danmark, hvor knap 200 personer er nu indlagt på de danske sygehuse.
I skrivende stund er der 50 personer flere end på samme tidspunkt sidste år.
Kontakttallet stiger
Tidligere tirsdag lød det fra sundhedsministeren, at kontakttallet for coronavirus er beregnet til 1,2 i denne uge. Det oplyste sundhedsministeren på Twitter.
Til sammenligning var kontakttallet beregnet til 1,0 i sidste uge.
Kontakttallet er en beregning af, hvordan smitten med coronavirus spreder sig i samfundet.
Når tallet er 1,2, svarer det til, at ti smittede vurderes at sende smitten videre til 12 andre. Derved er epidemien tiltagende.
I september blev coronavirussen ikke længere klassificeret som en samfundskritisk sygdom ...
Flere skal testes
Ifølge sundhedsministeren var 55 procent af sidste uges positive tilfælde blandt færdigvaccinerede. Det skal dog ses i lyset af, at 75 procent af befolkningen er blevet færdigvaccineret.
'Altså stadig stor effekt af vaccinerne, men vigtigt at også vaccinerede lader sig teste ved symptomer,' skriver Heunicke.
Smitten er særligt høj i visse kommuner i landet. Det drejer sig blandt andet om Tingbjerg og Ishøj, der begge ligger vest for København.
Flere lande i Europa lukkede i sidste uge ned på grund af stigende smitte.