Heunicke: - Vi har skærpet opmærksomhed i syv byer

Efter nye tilfælde af coronasmitte har myndighederne ekstra opmærksomhed på i alt syv byer

Selvom man ikke bor i en af de ramte byer, er det vigtigt at fortsætte de gode coronavaner, lød det fra sundshedsministeren på mandagens pressemøde. Video: Ritzau.

Der er lige nu skærpet opmærksomhed på yderligere syv byer efter coronaudbrud.

Der er foruden Aarhus og Ringsted tale om Silkeborg, Glostrup, Nyborg, Solrød og Sorø, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag eftermiddag.

- Ja, der er grund til bekymring, og der er ikke mindst grund til handling hurtigt, siger han.

Ministeren fortæller, at der er over 20 smittede per 100.000 indbyggere i byerne.

Omtrent halvdelen af de seneste syv dages smittetilfælde er fundet i Aarhus Kommune. Men også i Silkeborg vokser smitten altså.

Artiklen fortsætter under grafikken ...

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at der er 44 nye smittede per 100.000 i Silkeborg inden for de seneste syv døgn.

- Udbruddet i Silkeborg hænger med meget stor sandsynlighed sammen med udbruddet i Aarhus. Der er en fælles smittekilde, siger konstitueret direktør Anette Lykke Petri.

- I Silkeborg er det afgrænset, i Aarhus er smitten spredt i kommunen. Den er opstået til private fester, på arbejdspladser og så videre.

På grund af smittespredningen i Silkeborg udvides kravet fra Aarhus om at bruge mundbind i offentlig transport til også at gælde Silkeborg Kommune.

For resten af landet lyder det, at mundbind anbefales, men det er ikke et krav.

 

158 kommentarer
Vis kommentarer