Historisk billede: Her ringer Obama til Cuba

Efter over 50 års uvenskab er forholdet mellem USA og Cuba blevet blødt væsentligt op

Obama vil normalisere forholdet til Cuba. Hør, hvad han har at sige her (video: AP)
Følg Politik

Selvom det næsten er 25 år siden, Den Kolde Krig formelt blev afsluttet, har forholdet mellem USA og nabostaten Cuba været mere end køligt siden.

Meget tyder dog på, at det vil ændre sig, og onsdagen markerede således et foreløbigt stort historisk skridt på vej mod et bedre forhold mellem supermagten og den kommunistiske ø-stat.

Ikke siden 1961 har der været diplomatiske forbindelser mellem USA og Cuba, men USA's præsident, Barack Obama, har nu åbnet op for, at der igen kan blive åbnet en amerikansk ambassade på Cuba, så det vil blive betydeligt lettere for amerikanske statsborgere at rejse til landet.

- Det er tid til en ny tilgang, lød det fra Obama på talerstolen i Det Hvide Hus, efter at isolationspolitikken efter 50 år ifølge præsidenten 'ikke har virket'.

Inden den opsigtsvækkende udmelding er gået 18 måneder med hemmelige forhandlinger med med den cubanske regering, skriver Washington Post.

I forbindelse med offentliggørelsen af det nye samarbejde, har Det Hvide Hus samtidig offentliggjort et billede af en afgørende telefonsamtale mellem Barack Obama og Cubas præsident, Raul Castro.

Foto: Pete Souza/White House
Foto: Pete Souza/White House
 

Fangeudveksling afgørende
En af de afgørende brikker i opblødningen af forholdet mellem de to gamle ærkerivaler er løsladelsen af den amerikanske hjælpearbejder, Alan Gross, der har siddet fængslet på Cuba i fem år.

Løsladelsen af Gross er blevet ledsaget af hjertevarmende billeder af ham og hans kone, der onsdag morgen kunne gå om bord på et amerikansk militærfly og sætte kursen mod sit hjemland.

- Hvilken velsignelse dette er! Tak, præsident Obama, for alt hvad du har gjort i dag og op til i dag, lød det fra den løsladte amerikaner på en pressekonference i Washington efter ankomsten til USA.

Den løsladte Alan Gross ombord på et fly sammen med sin kone, Judy. (Foto: AP)
Den løsladte Alan Gross ombord på et fly sammen med sin kone, Judy. (Foto: AP)
 

Ud over løsladelsen af Gross, har Cuba frigivet en unavngiven amerikansk efterretningsagent, mens USA til gengæld har løsladt tre cubanske statsborgere, der blev dømt for spionage i 2001.

Ifølge Obama taler tiden sit eget tydelige sprog, og at isolationen af ø-staten i forhold til USA ikke har ændret noget ved det kommunistiske regime.

- Vi tror ikke på, at vi kan fortsætte med at gøre det samme i fem årtier og forvente et anderledes resultat, lød det fra Obama.

Isoleret før Cuba-krisen
Isolationen af Cuba startede tilbage i 1961, kort før Cuba-krisen i 1962, og den var netop et resultat af en bekymring over den intensiverende kommunisme, der bekymrede de amerikanske kapitalister.

Cuba har dog fastholdt det kommunistiske styre selv efter den mangeårige diktator Fidel Castro har afgivet magten til sin bror Raul.

Samtidig med, at USA vil genåbne ambassaden, vil de samtidig lempe på handelsblokaden mod landet, hvilket ifølge den cubanske præsident er en vigtig del af aftalen.

- Den amerikanske embargo fortsætter med at skabe økonomiske ødelæggelser mod vores land. Det må ophøre, lød det fra Castro i en tale til det cubanske folk efter offentliggørelsen af aftalen.

- Vi anerkender, at vi har afgørende forskelle, især når det kommer til national suverænitet, demokrati, menneskerettigheder og udenlandske relationer, men vores lande har lært at leve med forskellene på en civiliseret måde, sagde Castro fra talerstolen.

Raul Castros tale til nationen blev sendt på direkte tv ud til de cubanske hjem. (Foto: AP)
Raul Castros tale til nationen blev sendt på direkte tv ud til de cubanske hjem. (Foto: AP)
 

Foruden de forbedrede diplomatiske relationer og den øgede handel, vil USA desuden genoverveje Cubas status som terror-støttende nation.

I mere end 50 år har de diplomatiske forbindelser mellem USA og Cuba været ikke-eksisterende, men nu åbner begge lande op for at nærme sig hinanden.

I den forbindelse åbner USA en ambassade i den cubanske hovedstad, Havanna.

Her kan du se en række nedslag i de to landes forhold til hinanden, som næsten nåede bristepunktet under den cubanske missilkrise i 1962:

  • Kort efter Fidel Castro kom til magten i Cuba i 1959, blev forholdet mellem det latinske paradis og USA hurtigt forværret.
     
  • Cuba, der ligger omkring 160 kilometer fra kysten til Florida, har ikke haft diplomatiske forbindelser med USA siden 1961.
     
  • Men relationerne går længere tilbage end Castro. I 1898 måtte Spanien som den tabende part i krigen med USA underskrive et dokument, der gav USA ret til landets territorier, herunder Cuba, Puerto Rico og Guam.
     
  • Det medførte, at Cuba blev uafhængigt, så længe USA havde lov til at blande sig i landets indenrigspolitik.
     
  • Efter den cubanske revolution kom Fidel Castro til magten med indirekte støtte fra USA, der dog var bekymret over hans interesse i kommunisme.
     
  • Castros regering overtog privatejet jord, nationaliserede hundredvis af private virksomheder og beskattede amerikanske produkter så hårdt, at USAs eksport blev halveret på to år.
     
  • USA svarede tilbage ved at indføre handelsrestriktioner på alt undtagen mad og medicin. Cuba vendte i stedet blikket mod det daværende Sovjetunion.
     
  • I 1961 modstod Cuba et angreb fra omkring 1500 eksilcubanere, der var trænet af amerikanske CIA. Operationen fik navnet Bay of Pigs.
     
  • USA har flere gange forsøgt at afsætte og dræbe Castro på udspekulerede måder som spændte fra eksploderende muslingeskaller til sko, der var sprøjtet med kemikalier, som skulle få hans ikoniske skæg til at falde af.
     
  • Daværende præsident John F. Kennedy indførte en embargo i 1962 - men først efter, at han havde bestilt 1200 cubanske cigarer til sig selv.
     
  • Cuba var afhængig af amerikanske produkter, og embargoen førte til, at levestandarden faldt dramatisk i det latinske paradis.
     
  • Det mørkeste øjeblik i forholdet mellem de to lande fandt sted, da USA i 1962 fandt beviser for, at Sovjetunionen var ved at opføre missilinstallationer på Cuba. Det førte til den såkaldte cubakrise, der stillede USA og Rusland over for hinanden.
     
  • Efter 12 dages dødvande mellem de to atommagter accepterede Kennedy et forslag om, at USA fjernede dets missiler i Tyrkiet, mens Sovjetunionen gjorde tilsvarende i Cuba.

Kilder: Time.

/ritzau/

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+