Historisk dag i USA: 'Joe Håbefuld' hyldet i Washingtons gader 

Trump-tilhængerne blev væk, frygten forsvandt, og Biden-fans åndede lettede op: 'Nu må amerikansk politik godt blive kedeligt igen'

Biden-støtter jubler i Washington og ser frem til at samle hele USA

WASHINGTON D.C., USA (Ekstra Bladet): Frygt, fest og forløsning. Det er sådan, det på alle måder historiske magtskifte, der onsdag fandt sted i USA, vil blive erindret. Ikke kun over hele verden, men i særdeleshed i den amerikanske hovedstad. 

- Jeg har været chauffør under mange præsidentindsættelser. Men det er første gang, jeg kører gennem en krigszone, lød det blandt andet fra taxachauffør Jean Khan, da Ekstra Bladet bevægede sig gennem Washington. Eller forsøgte herpå det i det mindste. 

Ugen igennem har over 25.000 soldater fra Nationalgarden nemlig lagt en jernring om byen af frygt for en gentagelse af stormen på regeringsbygningen for to uger siden. Checkpoints, afspærringer og uniformer på hvert gadehjørne har derfor forvandlet dele af Washington til spøgelsestomme kvarterer, der mest af alt minder om en soldaterlejr, og gør det svært at navigere rundt i. 

Alligevel trodsede lokale borgere allerede fra morgenstunden både vinterkulden og frygten for potentielle militante Trump-tilhængere for at hylde demokratiet på den traditionsfyldte festdag, men i høj grad også for at byde den nye præsident velkommen.

Få et overblik over den historiske dag her

Hylder Trumps exit
I takt med at først den afgående præsident Donald Trump med et lettere surmulende udtryk forlod Det Hvide Hus for allersidste gang med kurs mod boligen i Miami, samledes flere og flere festglade amerikanere sig derfor i gaderne.  

- Jeg har lige set den afgående præsident forlade Det Hvide Hus, så nu går jeg rundt og hilser på alle på gaden. Jeg er så opstemt og lettet og glad. Nu kan USA igen stå i front som det gode eksempel for resten af verden, udbrød eksempelvis 80-årige Duane Tackitt storsmilende, da han luftede hunden Milton foran The Capitol. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Duane Tackit med sin hund. Foto: Anthon Unger
Duane Tackit med sin hund. Foto: Anthon Unger

Politik Joe Biden melder USA ind i Parisaftalen og WHO igen

Trods corona-restriktioner og den ekstreme sikkerhed vil indskrive dagen i historiebøgerne som den mindst folkerige, var begejstringen blandt de sporadiske grupper af støtter, som Ekstra Bladet mødte langs regeringsbygningen, dog ikke til at tage fejl. Da Joe Biden endelig blev taget i ed som USA’s 46. præsident, udbrød der således klapsalver, højlydt hujen og bil-dytten i gaderne. 

- Det er en historisk dag. Jeg kan ikke lade være med at smile, for nu har vi fået den første kvindelige vicepræsident, råbte 20-årige Kiersten Vicknair fra toppen af en betonklods viftende med et stort Biden-flag. 

- Joe Biden vil forene landet og være med til at sprede kærlighed i stedet for had. Nu skal landet vokse igen og bevæge sig fremad, lød hendes glædesrus, der blev forsøgt overgået af en gruppe højtråbende, vrede og rabiate kristne, abort-modstandere og homo-hadere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kiersten Vicknair. Foto: Anthon Unger
Kiersten Vicknair. Foto: Anthon Unger

Jen Psaki rundede sit første pressemøde som Bidens nye talsperson af med at sige Politik Bidens nye talsperson lover åbenhed og coronabriefinger

Hr. Håbefuld
Selv det kunne tilsyneladende ikke ødelægge den beskedne gadefest, hvor adskillige var rejst langt og fra andre stater for at være del af den historiske dag. 

- Det her er en dag af håb. Den tidligere præsident hev USA ud på en forkert vej af splittelse og had. Jeg tror, Joe Biden vil forandre det. Det er derfor, jeg kalder ham ’Joe Håbefuld’. Det er sådan, jeg føler i dag. Han giver mig utrolig meget håb, siger 37-årige Paul Sisneros, der har taget turen fra Denver. 

- Det er ekstremt bevægende at være vidne til. Jeg tror, vi er på rette vej igen, tilslutter kammeraten, 43-årige Carlos Soto fra Texas sig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Obama-parret, Bush-parret og Clinton-parret deltog onsdag i indsættelsen af Joe Biden som USA's 46. præsident. Foto: Tom Brenner/Reuters Politik Ekspræsidenter beder amerikanere om at række ud til hinanden

Også for den 29-årige Emilie Reader er optimismen for landets fremtid med dagens magtskifte også vendt retur. 

- Det bliver svært for Biden, at samle nationen. Men han er så forberedt, og hans folk er så professionelle i modsætning til den tidligere administration, siger hun og fortsætter med et smil:  

- Jeg tror det er på tide, at amerikansk politik går hen og bliver kedeligt igen. 

578 kommentarer
Vis kommentarer