De seneste dage har især én mand symboliseret stormen mod Kongressen onsdag 6. janaur.
Den 33-årige Jake Angeli, også kendt som 'Q Shaman'. Han er en ledende figur i den kontroversielle konspirationsbevægelse QAnon og spillede en synlig rolle under onsdagens optøjer i Washington.
I et opsigtsvækkende interview siger han, at indtagelsen af Kongressen, der betød, at de folkevalgte politikere måtte evakueres, var en succes.
Kendt figur ledede demonstranter i Washington
Artiklen fortsætter under billedet ...
Forrædere
Jake Angeli, der stammer fra delstaten Arizona, er en velkendt skikkelse ved forskellige Trump-demonstrationer og vælgermøder. I et interview med NBC News siger han dagen derpå, at han ser urolighederne i hovedstaden som en succes.
- Det faktum, at vi fik en flok af vores forræderiske politikere til at bøje sig, tage gasmasker på og trække sig tilbage til deres underjordiske bunker, betragter jeg som en sejr, siger han.
Tidligere har Jake Angeli, som også ser sig som en slags shaman, uddybet sit syn på de 'forræderiske politikere' i Washington. Det skete i 2020 i et interview med den østrigske tv-station ORF.
- Som shaman er jeg en multidimensionel eller hyperdimensionel skikkelse, jeg kan modtage adskillige frekvenser af lys, der går ud over mine fem sanser. De tillader, at jeg kan se ind i højere dimensioner og finde disse pædofile, voldtægtsmænd, mordere, disse virkelig højtstående mennesker, der skjuler sig i skyggerne, sagde han blandt andet.
Læs hans historie herunder ...
Konspirationer og bøffelhorn: Her er manden alle taler om
Fordømt af Trump
Jake Angeli er en loyal Trump-støtte. Fredag kan han dog vågne til nyheden om, at den amerikanske præsident fordømmer ham og resten af den skare, der indtog kongresbygningen i Washington.
Det sker i en videotale, som han har lagt på Twitter torsdag aften lokal tid. Her tager han stærkt afstand fra de personer, som det lykkedes at trænge ind i Kongressen.
- Demonstranter, der trængte ind i kongresbygningen, er en skændsel for vores demokrati. De repræsenterer ikke vores land og må betale prisen, siger Donald Trump i sin første udtalelse efter uroen.
Konspirationsteori: Trump i hemmelig krig mod pædofile satanister