Historisk krise i Sverige: Lave forventninger til nyt regerings-forsøg

Centerpartiets leder har den seneste uge forsøgt at danne ny svensk regering. Torsdag aflægger hun rapport

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Torsdag kan Sverige komme et skridt videre mod en ny regering.

Det er nemlig dagen, hvor Centerpartiets leder, Annie Lööf, skal afgive rapport til formanden for den svenske Riksdag, talman Andreas Norlén.

Lööf blev for en uge siden udpeget som ny forhandlingsleder i forsøget på at få løst dødvandet i svensk politik.

Se også: Historisk kaos i Sverige: Statsministerkandidat stemt ned

Men der er ikke meget, der tyder på, at det lykkes. Sådan lyder det ifølge det svenske nyhedsbureau TT fra flere svenske partiledere. Og Lööf selv var også bevidst om, at det er en svær opgave, hun er sat på.

- Jeg er klar over, at situationen er ekstremt kompliceret, sagde hun sidste torsdag, da hun blev udpeget som forhandlingsleder.

Intet møde med borgerlige
Ifølge TT har hun den seneste uge haft møde med Socialdemokraternas leder, Stefan Löfven, Miljöpartiet, Moderaterna og Kristdemokraterna. Alle hver for sig.

Hun har ikke holdt noget fælles møde med partierne i det borgerlige samarbejde Alliansen, og derfor vurderer gruppeformand for Socialdemokraterna Anders Ygeman også, at der er lange udsigter til en endelig regeringsdannelse.

- Jeg ved ikke, om hun beder om en forlængelse (for forhandlingsrunden, red.). Det må hun selv svare på, siger han til TT.

Ulf Kristersson er formand for det borgerlige parti Moderaterna. Foto: Ritzau Scanpix Politik - 14. nov. 2018 - kl. 09:41 Politisk kaos i Sverige: Ulf Kristersson nedstemt som statsminister

Hvis hun ikke gør det, så indkalder talmannen til en ny forhandlingsrunde med partilederne, vurderer Ygeman.

Første gang
Annie Lööf er den tredje partileder, der gør forsøget siden valget for mere end to måneder siden.

Først måtte det konservative parti Moderaternas leder, Ulf Kristersson, opgive at samle flertal bag sig.

Derefter forsøgte den socialdemokratiske fungerende statsminister, Stefan Löfven, uden held.

Moderaternas formand, Ulf Kristersson, kan onsdag få en kedelig plads i svensk historie. Foto: Ritzau Scanpix Politik - 13. nov. 2018 - kl. 21:47 Dyb krise i Sverige: Skæbne-afstemning i morgen kan blive historisk

Efter det måtte Ulf Kristersson så igen kaste håndklædet i ringen i sit andet forsøg.

Han forsøgte at danne regering med Kristdemokraterna. Men den konstellation blev stemt ned i Riksdagen. 154 stemte for, men 195 stemte imod.

Det er første gang i nyere svensk politisk historie, at en regeringsdannelse har ladet vente på sig i så lang tid.

100 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere