Annonce:
Annonce:

Højrefløjen vinder præsidentvalg i Colombia

Ivan Duque vinder over venstrefløjens Gustavo Petro. Duque er kritiker af myndighedernes fredsaftale med Farc

Colombias nye præsident Ivan Duque. Foto: AP
Colombias nye præsident Ivan Duque. Foto: AP
Annonce:
Følg Politik

Som ventet hedder Colombias nye præsident Ivan Duque.

41-årige Ivan Duque har fået knap 54 procent af stemmerne ved søndagens præsidentvalg, mens hans modstander, Gustavo Petro fra venstrefløjen, har fået 42 procent.

Ivan Duque bliver dermed den yngste præsident i Colombia i mere end et århundrede.

Det var den anden runde af præsidentvalget, der blev gennemført søndag. Resultatet kan få store følger for fredsaftalen mellem myndighederne og den tidligere guerillabevægelse Farc.

Ivan Duque er en åbenmundet kritiker af fredsaftalen, der blev indgået i 2016, og han har under sin valgkamp lovet at revidere den skrøbelige aftale.

Duque har således lovet at foretage "strukturelle ændringer" i aftalen, som førte til, at Farc lagde sine våben og blev omdannet til et politisk parti.

Annonce:

- Det, som vi colombianere ønsker, er, at de, der har begået forbrydelser mod menneskeheden, får en passende straf. De skal ikke have straffrihed, sagde Ivan Duque under valgkampen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Og det løfte gentog han efter søndagens sejr.

- Den fred, vi længes efter, kræver ændringer. Vi vil foretage ændringer, så fokus i processen bliver på ofrene. Ændringerne skal sikre sandhed, retfærdighed og erstatning, siger Duque.

En tilhænger af præsidentkandidat Ivan Duque jubler over resultatet. Foto: AP
En tilhænger af præsidentkandidat Ivan Duque jubler over resultatet. Foto: AP

Han overtager præsidentposten fra Juan Santos den 7. august - et par dage efter sin 42 års fødselsdag.

- Det er næsten som et valg mellem pest og kolera. Det er to yderliggående politikere, som kan ødelægge den udvikling, som landet har været igennem de senere år, sagde den 21-årige finansmand Juan Jose Mojica i den colombianske hovedstad, Bogota, søndag med henvisning til Duque og Petro.

Farc begyndte som en venstreorienteret guerillabevægelse, der satte gang i et væbnet oprør, da gruppen i 1964 stillede krav om jordreformer og social retfærdighed.

Annonce:

I årtier var der konflikt i Colombia med over 260.000 døde og andre 83.000 savnede som konsekvens. Yderligere blev 7,4 millioner mennesker tvunget til at forlade deres hjem.

I 2016 indgik Colombias regering en fredsaftale med Farc. Under denne aftale lovede Farc at lægge våbnene, indrømme forbrydelser begået under konflikten og betale erstatning til ofre.

Som led i aftalen blev Farc omdannet til et politisk parti og garanteret ti sæder i landets nationalforsamling.

Den konservative kandidat Ivan Duque afgiver sin stemme sammen med sine tre børn. Foto: AP
Den konservative kandidat Ivan Duque afgiver sin stemme sammen med sine tre børn. Foto: AP
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: